Ostia

Ostia, romersk havneby ved Tiberens munding ca. 24 km SV for Rom. Ifølge traditionen blev Ostia grundlagt af Roms fjerde konge, Ancus Marcius, i 600-t. f.Kr. for at udnytte områdets saltforekomster. En befæstet kolonigrundlæggelse, der skulle beskytte kysten og Rom mod angreb, er bevidnet fra midten af 500-t. f.Kr. Byen var en vigtig flådebase under De Puniske Krige, og dens handelsmæssige betydning steg i takt med Roms befolkningstilvækst efter 200 f.Kr. Blomstringstiden var de tre første århundreder e.Kr., da Ostia blev centrum for Roms kornimport. Den mistede sin betydning i senantikken og sit præg af havneby. Havnen, Portus, udviklede sig derimod til en selvstændig by og bispesæde. De romerske ruiner ligger i dag ca. 4 km fra kysten. Den moderne by, Lido di Ostia, med ca. 90.000 indb. (1995) er et yndet badested.

Hovedparten af det antikke Ostia blev udgravet 1938-42; det skønnes, at ca. 2/3 af byen er frilagt. Den ældste bykerne befinder sig under det senere forum. Det er et rektangulært kastel, castrum, hvoraf kvaderstensmure er bevaret flere steder; dets opførelse kan muligvis føres tilbage til slutningen af 500-t. f.Kr. I løbet af republikansk tid bredte byen sig uden for kastellets mure, men byens udvikling er i denne periode ret uklar. Denne bebyggelse blev omgivet af en bymur med regelmæssigt anbragte tårne, muligvis under Sulla. Der kan konstateres en betydelig byggeaktivitet i 1. årh. f.Kr., og fra denne periode stammer et antal templer, privathuse samt lagerbygninger.

Denne udvikling fortsatte i den julisk-claudiske periode. Det store opsving indtraf dog i 100-t. e.Kr., da Forumpladsen fik sin endelige udformning med Kapitoltemplet mod nord, ligesom der skete en betydelig udbygning af offentlige bygninger, helligdomme, magasiner (horrea), foreningsbygninger, markeder, værksteder og forskellige erhvervsbygninger som fx bagerier, valkerier og tabernae ('forretninger'). Samtidig opførtes et stort antal badeanlæg og privatboliger.

Mellem det augustæiske teater i den østlige del af byen og Tiberen ligger den såkaldte Korporationernes Plads. Den stammer i sin nuværende form fra slutningen af 100-t. e.Kr., og den er enestående i sin type. Den aflange plads er på de tre sider omgivet af 60 rum eller kontorer. I portikkerne foran disse ses sort-hvide mosaikker med figurfremstillinger og indskrifter, der refererer til byer i hele Middelhavsområdet. Anlægget skal muligvis tolkes som et handelscenter, hvor også forskellige erhverv i tilknytning til skibsfart havde deres kontorer.

I samme område lå også byens brandstation, opført under kejser Domitian og renoveret sidste gang i begyndelsen af 200-t. e.Kr. Det er et rektangulært kompleks med rum arrangeret omkring en åben gård i to etager. På bygningens vestlige kortside befandt der sig et Augusteum, et rum beregnet til kejserkulten.

Den voksende befolkning nødvendiggjorde nytænkning inden for privatboligen, og i Ostia opførtes foruden de store privathuse etagebygninger med flere lejligheder og typehuse. Blandt etagebygningerne er Dianas Hus fra midten af 100-t. e.Kr. et typisk eksempel. I den høje stueetage var der indrettet tabernae, og herover var der lejligheder i tre etager. Af forbavsende moderne karakter er have- eller parkhusene, to rektangulære boligblokke med fire ensartede lejligheder i hver etage. Af samme tilsnit er de lidt mindre typehuse, rektangulære blokke med bare to lejligheder i hver etage. Udgravningerne i Ostia har endvidere bragt ny viden om det senromerske privathus. I disse store og luksuøst indrettede boliger blev der eksperimenteret med nye former og rumkompositioner. Mange af disse huse var indrettet med nymfaion og med udbredt anvendelse af marmor og mosaikker. Dette gælder eksempelvis Amor og Psykes Hus samt Dioskurernes Hus.

Det første deciderede havneanlæg blev først etableret i midten af 1. årh. e.Kr. Havnen, der lå ca. 3 km nord for Ostia, bestod af to buede moler og var ikke mindst kendt for sit fyrtårn. Pga. tilsanding blev det aktuelt at anlægge en ny havn allerede under kejser Trajan. Dette anlæg var udformet som et femsidet bassin med en diameter på ca. 715 m omgivet af kornmagasiner og lagerbygninger. I Tiberdeltaet mellem Ostia og havneområdet lå Ostias gravplads, Isola Sacra. Enkelte fornemme gravmonumenter befinder sig dog ved udfaldsvejene i udkanten af Ostia.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig