Nørre Sandager Kirke set fra syd. Kapellet på korets sydside er opført i 1590. I gavlen er der indsat en mindetavle i rød sandsten til minde om den slægt, der lod kapellet opføre.
Nørre Sandager Kirke er i udgangspunktet et romansk kirkebyggeri – dog er de fleste spor efter den romanske kirke sløret efter senere tiders ombygninger. Både i senmiddelalderen og i 1800-tallet undergik kirkebygningen store forandringer – særligt i 1800-tallet, hvor kirkeejer grevinde Constance Gyldensteen lod kirken gennemgå en større istandsættelse og nyindretning. Kirken råder over en hel del ældre gravminder.
Kirken ligger tæt ved Fyns nordkyst kun 5 km øst for Bogense.
Af den romanske kirke er kun dele af skibet tilbage. Ellers består kirken af senere tilkomne bygninger som et nyt kor, et tårn mod vest og hvælv, som alle kom til i løbet af senmiddelalderen (1300-1530). Efter Reformationen blev to kapeller tilføjet på kirken både i syd og nord. I 1800-tallet fik kirken sit våbenhus ved tårnet.
I dag er kirken hvidkalket udvendigt, mens taget er belagt med røde tegl.
I romansk tid (ca. 1050-1275) blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Nørre Sandager Kirke, hvor de ældste dele er bygget af marksten og granitkvadre. Kirkens romanske grundplan har været den traditionelle med skib og et smallere kor mod øst. Dette er dog i dag erstattet af et senmiddelalderligt kor, ligesom de fleste indre detaljer senere er ændret.
Fælles for kirkens til- og ombygninger er, at de alle er bygget i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten. Senmiddelalderens første store forandring af kirken fandt sted, da skibet blev overhvælvet. Dernæst fik kirken et nyt kor med hvælv, som dog i dimensioner formentlig ikke adskiller sig væsentligt fra sin romanske forgænger. Koret er udstyret med en gavl med blændingsdekorationer, dvs. dekorative murnicher, i facaden – et typisk træk ved den gotiske arkitektur.
Tårnet er tre stokværk, dvs. etager, højt og har blændingssmykkede gavl med trappeformede kamtakker mod øst og vest og står opført i en blanding af munkesten og genanvendte kvadre fra den romanske kirke. Øverst er tårnet udstyret med glamhuller mod syd, nord og vest, hvorfra klokkens klang kan undslippe.
Kapellet på korets sydside fra 1590 er ligesom middelalderens tilbygninger opført i munkesten. Indenfor er det udstyret med tøndehvælv med stjernemotiv og er forbundet til koret via en rundbuet arkade. I bygningens gavl er der indsat en mindetavle i rød sandsten til minde om den slægt, der lod kapellet opføre.
Nordkapellet er rejst i 1750 og har oprindeligt været i forbindelse til koret gennem en bred, rundbuet arkade, som dog er tilmuret i dag, hvorfor adgang til kapellet nu foregår via en port i østfacaden. Som en del af en stor modernisering af kirken i 1822 fik kirken også bygget et nyt våbenhus.
Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter, som stammer fra senmiddelalderen. Skibets store rundbuede vinduer, tre i hver langside, er et levn fra 1800-tallets modernisering af kirken. Det blyindfattede glasmaleri i korets vindue er fra 1894 og er udført som et gult hjulkors med gule og grønne felter i midten og omkranses af en bort i rød, gul og grøn.
De større inventarstykker, såsom kirkebænke og prædikestol, står i dag i en lysegrå bemaling med forgyldte detaljer, som stammer fra en hovedrestaurering af kirken i 1929.
Inventaret i Nørre Sandager Kirke er fra flere forskellige perioder af kirkens lange historie. Særligt 1800-tallet er stærkt repræsenteret.
Kirkens eneste inventargenstand fra middelalderen er kirkeklokken fra 1492. Den er støbt i Flensborg og har et relief af den korsfæstede Kristus og en indskrift med en bøn, som lyder ”I det Herrens år 1492, Hans Nielsen, hjælp, Jesus af Nazaret, jødernes konge, Maria, Anders Jensen, Amen”.
Som en del af en større fornyelse af kirken i 1800-tallet blev også en hel del større inventarstykker produceret til kirken. Prædikestolen er udført i tidens empirestil med tandsnitsprofiler og en frise med medaljoner, og den står med lysegrå bemaling med profiler i guld. Kirkebænkene er udført i samme stil med låger og glatte pilastre. Også orglet og det tilhørende pulpitur står med dette udtryk.
Kirken råder over en hel del gravminder med ældre oprindelse, hvoraf den ældste er en romansk gravsten med et processionskors i relief – nu indmuret i sydkapellet. En anden, som er opsat på en støbt sokkel langs våbenhusets vestvæg, er sat over Niels Ludvigsen Rosenkrantz i 1525/1526 med våbenskjold og hjørnemedaljoner med evangelistsymboler. En gravsten, som er gået i tre stykker og opstillet i ligkapellet er sat over Jesper Daa i 1562. Afdøde er portrætteret i rustning og med sværd og våbenskjold for slægterne.
Et gravgitter fra omkring 1745 findes i kapellets nordvæg. Gitteret har to fløje med planteornamentik og en central medaljon udført som en laurbærkrans med initialerne GS for slægten Gyldensteen. I kapellets nordøstlige hjørne står to kister over grevinde Maurice Margarethe og grev Johan Henrich. De er begge udført i barokstil i sort marmor med grå årer og med slægtsvåbenskjold. I det sydvestlige hjørne står kister over hofjægermester og lensgreve Andreas Erik Henrik Ernst Bernstorff-Gyldensteen og kirkeejer og grevinde af Gyldensteen, Constance Henriette Friederiche – begge betrukket med gyldent fløjl og ovale kisteplader i sølv.
Den lille kirkegård har i store træk bevaret sine oprindelige skel og er kun blevet udvidet en anelse mod øst i 1873. Kirkegården indhegnes af et lavt kampestensdige med gammel hævd. Hovedindgangen ligger syd for tårnet og består af fire murede og gulpudsede piller med hvide stakitlåger i træ, og stammer formentligt fra Constance Gyldensteens istandsættelse af kirken i 1821-1822.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.