Næstelsø Kirke

I den romanske del af kirken kan man stadig spore et vindue i korets nordlige langside og to i hver af skibets. I skibet har der desuden oprindelig været en dør mod syd og en mod nord. Den nordlige kan ses som en murblænding, mens syddøren er helt muret til. Skibets taggavl mod øst har i gotisk tid fået trappeformede kamtakker, som dog kun er bevaret på nordsiden.

Den nuværende indgangsdør i skibet er i forlængelsen mod vest, der blev lavet i den tidlige gotiske periode. Her var oprindeligt ingen dør, men i stedet var der et vindue i hvert af forlængelsens fag.

Alle de sengotiske tilbygninger er i munkesten fra tiden omkring år 1500.

Tårnet er mod sædvane indbygget i skibets vestlige forlængelse. Det hviler derfor i vest på dennes gamle endemur, mens de andre sider bæres af indbyggede piller og tre spidsbuede arkader. Af tårnets øvre del står kun nord- og østmuren i middelalderlig stand, mens de to andre tårnsider og begge taggavle er muret om. Øverst på murene er der tvillinge-glamhuller til klokkernes lyd, og dets taggavle har dekorationer, der efterligner gotiske med kamtakker og højblændinger, dvs. høje murnicher.

Korets forlængelse mod øst har et nu lukket tilmuret, spidsbuet vindue mod øst samt fladbuede vinduer mod nord og syd; det nordlige i et dekorativt murfelt. Den ellers glatte, østlige gavl er muret om.

Denne tilbygning er jævnaldrende med korets forlængelse, og den har et vindue mod syd, der svarer til korets nordvindue. Den fornyede taggavl svarer til korets.

Det har en fladbuet indgangsdør og som på sakristiet og koret er der en lille tinde på toppen af kammen. Også våbenhusets taggavl er muret om.

I det indre står kirken hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Hvælvene er indbygget i den romanske kirke samtidig med skibets forlængelse og tårnets opførelse. I korets forlængelse og i sakristiet er hvælvene opført i forbindelse med tilbygningernes opførelse.

Den romanske døbefont af granit er af to sten. Den ejendommeligt formede kumme har noget under overkanten en tynd tovstav, og dens underparti er delt i fire af nedhængende knopper med halvrunde skiver. Den slanke fod har et cylinderskaft med en rundstav om midten, og den står på en omvendt terningkapitæl.

På skibets nordvæg hænger i det vestlige fag et højgotisk krucifiks fra første halvdel af 1300-tallet.

Altertavlen er fra højrenæssancen, årene før 1600. Den har haft seks felter med skriftsteder på, men de blev i 1758 erstattet af et maleri, der i dag er skjult bag lærred. I siderne er der store søjler med prydbælter og herunder to små apostelfigurer fra en tidligere altertavle fra perioden 1475-1525. De er her blevet genanvendt og fortæller, at kirken har haft en altertavle fra middelalderen. De tidligere storvinger er i 1725 blevet erstattet af småornamenter i senbarok stil.

Prædikestolen er i bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den er udført i 1632 og er et ungdomsarbejde af Abel Schrøder d.y. fra Næstved. De syv fag har små relieffigurer af Sankt Paul, Peter, evangelisterne og Kristus. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, der forestiller tro, håb, kærlighed, retfærd, klogskab, mådehold og styrke.