Munke Bjergby Kirke

Apsissens ydermur har på rundingen fem blændinger, dvs. dekorative murnicher, som adskilles af pilastre, dvs. halvsøjler, af kridtsten. Direkte mod øst er der et blændet vindue. I korets nordlige mur har der været et tilsvarende, mens der har været tre i hver langmur i skibet.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Hvor syddøren endnu er i brug om end i omdannet form, er norddøren forsvundet ved opførelsen af kapellet.

I tiden omkring år 1500 er der til den oprindelige kirke blevet føjet fire tilbygninger. Med undtagelse af sakristiet er de alle opført i munkesten. Nedenfor beskrives de i den rækkefølge, de blev opført i.

I den nederste del har tårnet mod vest et stort vindue. Under taget er der i fladbuede murfelter dobbelte glamhuller til klokkernes lyd, og taggavlene har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger.

Ved skibets nordside er der et anseligt kapel. Det har i murværket et enkelt bælte af kampesten, og mod øst er der et oprindeligt, fladbuet vindue, som er muret til. Gavlen er dekorerede med kamtakker og tvedelte højblændinger.

Våbenhuset foran skibets syddør har fået muret gavle om med maskinlavede munkesten. Taggavlen er glat med kamtakker og en fladbuet dør.

Yngst af tilbygningerne er sakristiet, der helt dækker korets nordside. Det er et halvtagshus, som overvejende er opført af kampesten med glatte gavle af munkesten. Mod øst, hvor gavlen går i et med korets, er der et oprindeligt, fladbuet vindue.

Ved restaureringen 1863-1864 blev kirkens ydermure renset, og vinduerne fik deres nuværende, fladbuede form.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. I gotisk tid i første halvdel af 1400-tallet har skibet fået to krydshvælv. Apsissens hvælving er sikkert ommuret, måske er det sket i sammenhæng med korets overhvælvning, som angiveligt er sket i anden halvdel af 1400-tallet. Tårnet og kapellet har krydshvælv og sakristiet tøndehvælv fra deres respektive opførelse.

Mellem skibet og koret er der en oprindelig korbue, mens tårnbuen ind til tårnrummet et spids. Kapellets rum står i forbindelse med skibet ved en spidsbue.

Den romanske døbefont er en monolit af hvidgrå sandsten. Kummen har foroven en lille og forneden en kraftig rundstav, og på siderne er der otte skjoldformede, nedad afrundede felter.

I nordkapellets vestlige væg står der et monstranshus fra omkring år 1500. Det fritstående, jernbundne monstranshus er meget velbevaret. Det har to låger med oprindeligt låsetøj samt et metalgitter foran øverste rum og med spor af blå indvendig maling. Øverst har det en gavltrekant med blændinger og kugleformede småspir.

Skabet blev brugt til at huse monstransen, som man inden Reformationen i 1536 brugte til at fremvise den indviede hostie, dvs. oblaterne, for menigheden, så de kunne tilbede den.

Prædikestolen fra 1595 har oprindeligt stået foran korbuen som en såkaldt lektorieprædikestol. Den er i renæssancestil med fag af udskårne arkader, hvori der er malet afbildninger af evangelisterne. På hjørnerne er der korintiske søjler.

Som alterprydelse tjener fire relieffer af den fortabte søn, som er udført af Mogens Bøggild i 1977.