Mosbjerg Kirke

I romansk tid blev langt de fleste kirker opført i natursten. Dette gælder også i Mosbjerg Kirke, hvor de ældste dele er bygget i granitkvadre.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der bevaret flere oprindelige detaljer, blandt andet korbuen, som aldrig er ændret. Som alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Norddøren er stadig i brug, og på indersiden ses over døren et tympanon, dvs. en dekorativ billedsten, med en udhugget kors. I skibet kan man også indvendigt se to små nicher i murværket, som er tilmurede vinduer fra opførelsestiden. Ved en istandsættelse i 1954 fandt man på korvæggen en runeindskrift, hvor der stod ”kandelabru…”, altså ”lysestagerne…” – resten af indskriften manglede.

Det sengotiske våbenhus er bygget i munkesten, dvs. brændte teglsten, der er lidt større end nutidens mursten. Det er fint udsmykket med en gavl med fem trappeformede kamtakker og tre blændinger, dvs. dekorative murnicher. Også skibets vestgavl er udsmykket med kamtakker, her ni. Disse er en eftermiddelalderlig tilføjelse.

Udvendigt på skibets sydside mod vest ses en tilmuret dør. Det er uvist, hvornår den er tilføjet og tilmuret, men på byggematerialet, som er hvidkalkede munkesten, er det tydeligt at se, at der er tale om en senere tilføjelse.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og det flade træloft i skibet, som står i kontrast til korets sengotiske hvælvede loft.

Kirkens ældste inventarstykker er døbefonten og alterbordet i granit, som begge er fra romansk tid. Alterbordet er muret i samme type sten som selve kirken og er utvivlsomt opført samtidigt med selve bygningen.

Døbefonten består af en rund kumme og en sekskantet fod. Foden er udsmykket med rundbuede felter med planteornamentik, mens kummen øverst har en indridset zigzagdekoration.

Kirken gennemgik tilsyneladende en større renovering i slutningen af 1500-tallet og starten af 1600-tallet, hvor mange af inventargenstandene stammer fra.

En af disse genstande er prædikestolen fra 1599, som blev malet i 1608. Prædikestolen er opbygget i fem felter, hvoraf de fire er udsmykket med malerier af evangelisterne, og er opdelt af udskårne dobbeltsøjler. Over prædikestolen hænger en prædikestolshimmel, som er fra år 1600.

Også den ret enkle altertavle er fra omkring år 1600. Den centrale udsmykning er et maleri af den korsfæstede Kristus, flankeret af Jomfru Maria og Johannes, mens resten af konstruktionen udgøres af to søjler, der bærer en trekantet gavl.

Kirkens bænke og alterskranke er fra en hovedistandsættelse i 1954.

I kirken findes to gravminder fra 1777 og 1809.