Milano

Milano. Galleria Vittorio Emanuele, en overdækket arkade med bl.a. butikker og restauranter, tegnet af Giuseppe Mengoni og bygget 1865-77.

.

Milano. Domkirkepladsen, Piazza del Duomo.

.

Piccolo Teatro i Milano.

.

Leonardo da Vinci malede 1495-98 det 4,6 x 8,8 m store vægmaleri Den sidste nadver til spisesalen (refektoriet) i klosteret Santa Maria delle Grazie i Milano. Billedrummet er bygget op som en illusionistisk udvidelse af spisesalen, og her sidder Jesus ved sit sidste måltid, omgivet af de tolv disciple. Han har netop udtalt: 'Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig' (Matth. 26,22), og Leonardo har skildret de enkelte disciples reaktioner med en udtrykskraft - accentueret af kropsstillinger og håndbevægelser - der har gjort billedet til den mest berømte nadverfremstilling og et beundret hovedværk i malerkunsten. Disciplene er grupperet tre og tre (numrene henviser til konturtegningen): Bartholomæus 1, Jakob 2 og Andreas 3; forræderen Judas Iskariot 4 læner sig ind over bordet med sin pung knuget i hånden, foran Peter 5 og Johannes 6. Til højre for Jesus ses Thomas 7, Jakob, Alfæus' søn 8 og Filip 9, mens Matthæus 10, Judas (Thaddæus) 11 og Simon 12 udgør en ivrigt gestikulerende gruppe ved bordenden.

.

Milano. Galleria Vittorio Emanuele, en overdækket arkade med bl.a. butikker og restauranter, tegnet af Giuseppe Mengoni og bygget 1865-77.

.

Milano. Domkirken.

.

Milano. Via Dante.

.

Milano. Piccolo Teatro di Milano har fra sin åbning i 1947 været kendetegnet af et højt kunstnerisk niveau i instruktion og scenografi. Instruktøren Giorgio Strehler har været den drivende kraft. En del af hans projekter er klassikere i nytolkning, ofte Brecht-inspireret. Strehlers Goldoni-opsætninger blev banebrydende. Her er det Klammeri i Chiozza (1964) i Luciano Damianis scenografi, en poetisk forenklet realisme. Komedien udspiller sig blandt fiskere i den venetianske lagune.

.

Scala-operaen i Milano.

.

Statuen af Leonardo da Vinci på Piazza della Scala i Milano er udført af Pietro Magni (1817-1877).

.

Artikelstart

Milano, den norditalienske region Lombardiets hovedstad; 1,3 mio. indb. (2011). Den funktionelle byregion er langt større end kommunen og er Italiens største. Byen og hele Lombardiet har faldende folketal. Byen har på baggrund af sin beliggenhed midt på en frugtbar slette mellem Po og vigtige alpeovergange formået at fastholde en position som Italiens økonomisk og teknologisk førende storby. Her findes landets vigtigste børs, hovedsæder for adskillige finansgrupper og større italienske industriselskaber samt hovedkontorer for ca. halvdelen af de internationale selskaber i Italien.

Med fem universiteter har Milano landets største koncentration af forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Siden 1980 er der omkring byen blevet anlagt flere forskerparker, hvor firmaer inden for energi- og højteknologi samt informatik og lægemidler samarbejder med universiteter og højere læreanstalter. Heriblandt er selskaber, der skal bringe ny vækst til de stagnerende industriområder.

Byens traditionelle storindustrier (maskin-, metal- og tekstilindustri samt kemisk industri) har siden 1970'erne været i tilbagegang. Det samme har befolkningstallet, der toppede omkring 1970 med 1,75 mio. indb. efter 25 år med en voldsom tilflytning især fra Syditalien.

Byen har siden industrialiseringens barndom udgjort det ene hjørne i Italiens såkaldte industrielle trekant, der strækker sig til Genova og Torino, og indgår i en sammenvokset storby- og industriregion, der fra et ca. 100 km langt vest-øst-gående bånd på Posletten drejer mod nord ind i de tilstødende alpedale. Her findes ca. 200.000 virksomheder og 6 mio. indbyggere, hvoraf mange er bosat i forstæder præget af beton- og højhusbyggeri fra 1950'erne og 1960'erne. Storbyområdets massive forurenings- og trafikproblemer har sammen med storindustriens opsplitning i specialiserede enheder fået befolkning og virksomheder til at flytte væk fra de gamle byområder.

Milano har et integreret net af metro- og bybaner, som er under fortsat udbygning med bl.a. en forlængelse mod øst til Linate, den ene af byens lufthavne. Den anden og større lufthavn, Malpensa, ligger 50 km mod nordvest. Ligeledes nordvest for bykernen åbnedes i 2005 en udvidelse af messekomplekset Fiera Milano, nu formentlig verdens største.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig