Po er Italiens længste flod; 652 km fra udspringet i 2020 m højde på Monte Viso i Vestalperne til udløbet i Adriaterhavet. Po afvander sammen med sine bifloder en fjerdedel af Italiens areal, i alt 75.000 km2, og den har som landets vandrigeste flod en gennemsnitlig vandføring på 1540 m3/s. Dens løb styres af høje diger og af kraftværksdæmninger, hvorved flodlejet kunstigt hæves. Flodløbet er meget varieret og har siden 1989 været under offentlig naturbeskyttelse; nogle steder er det imidlertid stærkt forurenet. 382 km af floden indtil Piacenza sydøst for Milano kan besejles af fartøjer op til 1000 tons. I 1990'erne er der iværksat et projekt for udvidelse af transportkapaciteten på floden og de tilknyttede 900 km kanaler, så fartøjer op til 2000 tons kan sejle til Casale Monferrato sydvest for Milano.
Po (flod i Italien)
Posletten
Posletten er landets største og mest betydningsfulde landbrugs- og industriområde. Det rummer 28 af Italiens storbyer, der ligger i to øst-vest-gående bybånd langs Alpedalenes udmundinger og langs Appenninernes skråning. Infrastrukturen er stærkt udbygget med motorvejs- og jernbaneforbindelser. Halvdelen af Italiens industri med tilsammen 60% af de beskæftigede er samlet her. Med en stigende udflytning af industri fra de gamle bycentre er det før åbne sletteland i stigende grad blevet bebygget med industrielle komplekser og nye boligkvarterer, især langs trafikkorridorerne.
Geologi og naturforhold ved Po
Posletten udgør en sænkning mellem Alperne og Appenninerne. Den er dannet ved de samme tektoniske jordskorpebevægelser, som har opfoldet Alperne, og slettens dybe bassin synker til stadighed. Samtidig er bassinet gennem de sidste 1 mio. år blevet fyldt op med materiale fra de tilgrænsende bjergområder i et omfang, der svarer til 67 mio. tons årlig. Ved Ravenna er flodaflejringerne fx 7 km tykke. I perioden 1500-1800 voksede deltaet årlig med 70 m til en samlet størrelse på 400 km2, men væksten synes siden at være stagneret.
Med sine 46.000 km2 er Posletten Italiens største slette og grænser mod bjergene op til endemoræner fra sidste istid. Den hælder mod øst fra ca. 500 m højde ved Alpernes fod til 10 m under havniveauet i det ydre Podelta. Den har flere brede terrasser. Randområderne består af højtliggende grus- og stenterrasser, hvor nedbøren hurtigt trænger igennem. Nærmest floden findes lavere terrasser af sand- og dyndaflejringer. I den bratte overgang mellem terrasserne udspringer kildevæld, der historisk har givet grundlag for udstrakt risdyrkning.
Landbrug ved Po
Siden renæssancen og navnlig 1870-1960 er de ydre deltaområder blevet inddiget og tørlagt med kanaler og pumpning for at skaffe ny agerjord eller for at styre vandbalancen. Denne jord giver store udbytter, især af sukkerroer, korn og foderafgrøder til husdyrhold. På de gamle jorder længere mod vest produceres bl.a. frugt, vin og grøntsager.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.