Marokko

Flaget blev officielt antaget i 1915... Læs mere om Marokkos nationalflag.

Landskabet domineres af Atlasbjergene, som gennemskærer landet fra SV til NØ og fortsætter ind i Algeriet. I Marokko ligger de tre parallelle kæder, Anti Atlas, Høje Atlas (Toubkal 4165 m) og Mellematlas. Læs mere om Marokkos geografi.

Officielt sprog er standardarabisk. Der tales marokkansk (maghrebinsk) arabisk af ca. 60% (2005) og berberisk af ca. 40% af befolkningen. Læs mere om Marokkos sprog.

Islam er Marokkos officielle religion, og ca. 98% af Marokkos befolkning er muslimer. Islamisk ret ligger til grund for lovgivning i alle familieretlige anliggender. Læs mere om religion i Marokko.

Ifølge forfatningen fra 1972 med ændringer fra 1980, 1992 og 1996 er Marokko et konstitutionelt, arveligt monarki og en islamisk stat. Læs mere om Marokkos forfatning.

Marokko har tradition for mange og forskellige politiske partier, men deres mulighed for reel indflydelse har generelt været begrænset af den udstrakte udøvende myndighed, som Marokkos grundlov giver kongen. Læs mere om Marokkos politiske partier.

Marokko har siden sin uafhængighed især været allieret med Vesten og har fortrinsvis ført en liberal økonomisk politik. Læs mere om Marokkos økonomi.

Den sociale udvikling i Marokko udviser de karakteristika, som er generelle for den tredje verden. Landet har oplevet en voldsom urbanisering med alt, hvad det indebærer af opgør med traditionelle værdier og vaner. Læs mere om Marokkos sociale forhold.

Middellevetiden er efter afrikanske forhold høj, for kvinder var den i 1995 71,0 og for mænd 67,0. Spædbarnsdødeligheden var i 1995 45,8 pr. 1000 levendefødte. Læs mere om Marokkos sundhedsforhold.

De væbnede styrker er (2006) på ca. 200.800, heraf 100.000 værnepligtige med 18 måneders tjeneste. Læs mere om Marokkos militær.

Trods statens uddannelsespolitik er der stadig en betydelig grad af analfabetisme, især blandt kvinder (ca. 40 %). Omkring 67 % af den voksne befolkning kan læse og skrive (2011) ... Læs mere om uddannelsessystemet i Marokko.

Pressen i Marokko er præget af større mangfoldighed end i mange andre arabiske lande, men dens udbredelse er meget ringe. Der udkommer godt 20 dagblade, og den franske indflydelse er stadig tydelig. Læs mere om Marokkos massemedier.

I 1930'erne og 1940'erne opstod en arabisksproget litteratur i Marokko, mest noveller, som i en propagandistisk stil støttede den nationale kamp. Temaerne er ofte historiske. Læs mere om marokkansk litteratur.

Marokko hører til den vestlige del af den arabiske musikkultur, som bygger på maqamsystemet af diatoniske skalaer med udbredt brug af mikrointervaller. Læs mere om musik i Marokko.

I Marokko blev film første gang optaget og første gang vist i hhv. 1896 og 1897. Under det franske styre opførtes biografer, laboratorier og studier, men først i 1968 kom den første marokkanske spillefilm... Læs mere om marokkansk film.

Fra 55.000 ha i 1956 er landets vinareal i 1990'erne faldet til 13.000 ha, der giver et årligt udbytte på ca. 50 mio. flasker. Læs mere om vinavl i Marokko.

Både Fønikien og Karthago anlagde handelsstationer langs kysten af det område, der i dag udgøres af Marokko. Den nordlige del af landet blev erobret af romerne, og i ca. 42 e.Kr. etableredes provinsen Mauretania Tingitana. Læs mere om Marokkos historie.