Marokko - sundhedsforhold

Marokko - sundhedsforhold, Middellevetiden er efter afrikanske forhold høj, for kvinder var den i 1995 71,0 og for mænd 67,0. Spædbørnsdødeligheden var i 1995 45,8 pr. 1000 levendefødte. Børnedødeligheden er relativt høj, navnlig pga. mangelsygdomme, som mindst en fjerdedel af befolkningen lider af.

Sygdomsmønsteret var tidligere præget af øjensygdommen trakom, kolera og tuberkulose; disse sygdomme er nu under kontrol, men er afløst af leverbetændelse og bilharziose, hvis udbredelse fremmes af hhv. manglende adgang til rent drikkevand og tiltagende brug af kunstvanding.

Marokko har ca. tre læger og ti sygehussenge pr. 10.000 indbyggere. Regeringen understøtter oprettelsen af lægeklinikker, som dog kun ca. 50% af landbefolkningen har adgang til.

Læs mere om Marokko.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig