Marokko - økonomi

Marokko - økonomi, Marokko har siden sin uafhængighed især været allieret med Vesten og har fortrinsvis ført en liberal økonomisk politik. Staten har i enkelte perioder forsøgt at komme til at spille en ledende rolle i landets økonomiske udvikling, bl.a. gennem lancering af nationale udviklingsplaner. Det gjaldt navnlig fra midt i 1970'erne til midt i 1980'erne, da der under kongens ledelse blev gjort forsøg på at morokkanisere landets økonomi. Udenlandske investeringer var fortsat velkomne, men de skulle nu finde sted i et tæt samarbejde med nationale økonomiske interesser.

Marokko har historisk set været meget afhængigt af handel med Europa og i særdeleshed Frankrig. Det var derfor af stor betydning, at Marokko som det første arabiske land i 1995 blev associeret medlem af EU, hvilket bl.a. indebærer, at der etableres et frihandelsområde for industrivarer mellem EU og Marokko fra 2010. Marokkos målsætning er at blive fuldt medlem af EU.

For at afbøde den store afhængighed af handelen med EU har Marokko i de senere år vendt sig mere mod USA, som i 2004 var landets femtestørste eksportmarked. En omfattende frihandelsaftale med USA trådte i kraft i begyndelsen af 2006.

Skønt landet har gennemgået en vis industrialisering, afhænger samfundsøkonomien fortsat overvejende af landbruget. Produktionen er derfor meget følsom over for vejrliget og kan svinge betydeligt fra år til år. Også afsætningen af fosfat, en vigtig eksportvare, og turistbesøget er underkastet svingninger. Landets store ungdomsarbejdsløshed er et problem, som yderligere forstærkes af, at omkring en tredjedel af befolkningen er under 15 år.

Økonomien var fra uafhængigheden til begyndelsen af 1980'erne underlagt en stram politisk kontrol, men siden er en gradvis reformpolitik blevet iværksat. Udenrigshandelen er blevet liberaliseret, og i 1993 blev valutaen, dirham, gjort frit omvekslelig for kommercielle transaktioner med udlandet. Marokko har også iværksat et af regionens mest ambitiøse privatiseringsprogrammer, som er åbent for udenlandske investorer og omfatter den finansielle sektor, som i 1990'erne begyndte at operere på mere markedsorienterede vilkår. Tempoet i privatiseringerne har dog hidtil været behersket.

Et af Marokkos største økonomiske problemer knytter sig til landets svage konkurrenceevne. De store årlige underskud på handelsbalancen har kun delvis kunnet finansieres gennem Marokkos vigtigste kilder til udenlandsk valuta, turisme og pengeoverførsler fra emigranter, og har derfor resulteret i en meget stor udlandsgæld. Gældsforpligtelserne lægger beslag på en stor del af landets eksportindtægter, og Marokko har ofte måttet bede sine kreditorer om at omlægge gælden til mere lempelige vilkår. Dette var især tilfældet, inden Saudi-Arabien opgav en betydelig del af sine fordringer på Marokko i 1991 som kompensation for landets deltagelse i Golfkrigen.

Danmarks eksport til Marokko var i 2005 på 199 mio. kr., mens importen derfra var på 24 mio. kr. Vigtige danske eksportartikler var avlskvæg, kemikalier og maskiner til industrien, mens importen bl.a. bestod af tøj og gødningsstoffer.

Læs mere om Marokko.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig