Faktaboks

Lunde Kirke
Sogn
Lunde Sogn
Provsti
Bogense Provsti
Stift
Fyens Stift
Kommune
Nordfyns Kommune
Lunde Kirke
Kirkerummet i Lunde Kirke præges af de større inventarstykker, som i dag står med grønne nuancer, og for altertavlens og prædikestolens vedkommende ledsages af detaljer i hvidt, blåt og guld. Foto: 2018.
Af /Nationalmuseet, Danmark.
Licens: CC BY SA 4.0
Lunde Kirke
Prædikestol i Lunde Kirke. Foto: 2018.
Af /Nationalmuseet, Danmark.
Licens: CC BY SA 4.0

Lunde Kirke er en romansk landsbykirke, der ligesom mange andre af de romanske kirker har gennemgået flere ombygninger i sin eftertid – særligt i senmiddelalderen, hvor en del af kirkens tilbygninger kom til.

Kirken ligger i landsbyen Lunde på Nordfyn, ca. 10 km nordvest for Odense.

Kirkebygning

Kirken består af et kor og et skib fra romansk tid. Den romanske periode er ca. 1050-1275. Senere i middelalderen, i gotisk tid (ca. 1250-1550), blev et våbenhus føjet til på skibets sydside og et tårn på skibets vestende, og koret og skibet fik indbygget hvælv.

I dag er kirken hvidkalket udvendigt, bortset fra tårnet, som står i blank mur med synlige byggematerialer, mens taget er belagt med røde tegl.

Den romanske kirke

I romansk tid blev mange kirker opført i natursten. Dette gælder også i Lunde Kirke, hvor de ældste dele af kirken er bygget i granitkvadre. Den romanske kirkes grundplan følger den traditionelle med et skib og et smallere kor mod øst. Den rundbuede korbue fra det oprindelige kirkerum er bevaret og ses mellem kor og skib.

Koret er udvendigt udstyret med gavle med trappeformede kamtakker – et typisk træk ved den gotiske arkitektur – som det dog først fik under senmiddelalderens ombygninger. Også kirkeskibets østgavl er senere suppleret med kamtakker.

Gotiske tilbygninger

Fælles for senmiddelalderens tilbygninger er, at de hovedsageligt er bygget i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten.

Tårnet, som er føjet til skibets vestende, er lige så bredt som skibet og er tre stokværk, dvs. etager, højt. Udover munkestenene står tårnet med enkelte bælter af genanvendte granitkvadre på sin nederste del. Tårnet er forbundet med kirkerummet via en bred, let spidsbuet åbning, og tårnrummet er ligesom resten af kirken udstyret med hvælv. Tårnets klokkestokværk har mod tre af verdenshjørnerne parvise fladbuede glamhuller, hvorfra klokkens klang kan undslippe. Gavlene er desuden udsmykket med kamtakker og blændingsdekorationer, dvs. dekorative murnicher.

Kirken har været udstyret med et våbenhus, som i senmiddelalderen opførtes ud for skibets oprindelige syddør. Dette blev dog nedrevet engang i 1800-tallet.

Kirkens indre

Lunde Kirke
Orgel i Lunde Kirke. Det er bygget i 1978. Foto: 2018.
Af /Nationalmuseet, Danmark.
Licens: CC BY SA 4.0

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter. Kirkens spidsbuede vinduer med støbejernsrammer stammer sandsynligvis fra anden halvdel af 1800-tallet.

Kirkerummet præges af de større inventarstykker, som i dag står med grønne nuancer, og for altertavlens og prædikestolens vedkommende ledsages af detaljer i hvidt, blåt og guld. Bag altertavlen i koret er der udsmykket med kalkmalerier.

Kalkmalerier

Lunde Kirke

Kalkmalerier bag altertavlen i koret. Her ses korsfæstelsen. Foto: 2007.

Lunde Kirke
Af .

I 1965 fandt man senmiddelalderlige figurmalerier på korets hvælv. Billederne stammer fra tiden omkring 1500 og omfatter tre billeder af Jesu lidelse og død, herunder en fremstilling af korsfæstelsen i hvælvets østlige ende flankeret af Maria og Johannes, hvis glorier har bønne-indskrifter. Over korset ses himmelhvælvet afbildet med månen til venstre og sol til højre. På korhvælvets nordlige murflade ses "Smertensmanden" i form af Jesus med ris og pisk i hænderne og bloddråber springende fra den afklædte krop. På korets sydlige murflade er Maria vist siddende med sønnens døde legeme i skødet.

Inventar i Lunde Kirke

Inventaret i Lunde Kirke er fra flere forskellige perioder af kirkens lange historie.

Døbefont fra romansk tid

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont i granit. Den er udsmykket med arkader med glatte buer og snoede dekorationer på selve kummen, mens en kraftig tovdekoration markerer overgangen til foden, der har form som en keglestub og ligeledes er pyntet med arkader. Døbefonten tilhører en gruppe af nordfynske døbefonte af arkadetype, som også ses i de nærliggende kirker Marslev Kirke, Grindløse Kirke og Klinte Kirke.

Inventar fra gotikken

Lunde Kirke
Dåbsfad i Lunde Kirke. Det er et Nürnbergarbejde fra 1500-tallet med fremstilling af syndefaldet. Foto: 2018.
Af /Nationalmuseet, Danmark.
Licens: CC BY SA 4.0

Den senmiddelalderlige altertavle er ikke bevaret – dog er det centrale relief med korsfæstelsen som motiv bevaret og genanvendt i den nuværende nygotiske altertavle fra 1866. Kirkens alterstager og dåbsfad med fremstilling af syndefaldet stammer desuden også fra gotisk tid.

Altertavle fra historicismen

Altertavlen består af et rammeværk udført i nygotisk stil med det føromtalte senmiddelalderlige korsfæstelsesrelief sat ind i midtfeltet. Tavlen har søjleudsmykninger med pyramidespir og har grøn og blå bemaling med hvide og forgyldte detaljer – en bemaling, som stammer fra 1987.

Gravminder

En gravsten fra 1584 er sat over sognepræst Hans Pedersen og har indskriften ”Den fromme mand, Kristi folks tro hyrde hr. Hans Pedersen døde 8. september i det Herrens år 1584. Her ligger han begravet”. Nederst prydes stenen af et slægtsvåbenskjold. Også sognepræstens familie, hustru og fem børn har en sten opsat – denne fra 1602. Den er udsmykket med hjørnemedaljoner af evangelisternes symbolvæsener. Begge sten findes i dag indmuret i tårnrummet.

Kirkegård

Kirkegården må omtrentligt have bevaret sin oprindelige udstrækning fra middelalderen. Rundt om kirkegården er der et kampestensdige med ældre oprindelse. Kirkegårdens tre indgange er nyere, men placeringerne af dem har gammel hævd. Køreporten er placeret mod vest med dobbelte jernfløje hængt i piller af granit.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig