Lesbisk Bevægelse fortsatte samarbejdet med rødstrømpebevægelsen i Kvindehuset, der i 1975 flyttede fra Åbenrå 26 til Prinsessegade 7 og i 1978 til Gothersgade 37. Enkelte lesbiske forblev i rødstrømpebevægelsen og mange dobbeltorganiserede sig, men de fleste prioriterede efterhånden organiseringen af Lesbisk Bevægelse med rekruttering via introduktionsmøder, indslusning via basis-, emne- og funktionsgrupper, fællesmøder og seminarer til udvikling af lesbisk politik, kultur og kollektive livsformer.
Knap en måned gammel markerede Lesbisk Bevægelse sig med den første i en række spektakulære aktioner under paroler som ”Ud af busken”, ”Der er lesbiske overalt”, “Bekæmp tvangsheteroseksualiteten” og ”Lesbisk kamp er kvindekamp. Kvindekamp er lesbisk kamp”. Dækket af grene, med sække over hovedet, indespærret i et reb af en psykiater, en arbejdsgiver, en far og en mor gik de 1. maj-parade fra Kvindehuset til Fælledparken. Undervejs sprang mange ud – både i overført forstand som lesbiske og i bogstavelig forstand ud af grenene. Fremme i Fælledparken blev der spillet og sunget lesbiske slagsange og uddelt en løbeseddel, som sluttede: ”1. maj er arbejdernes dag, proletariatets dag, de undertryktes dag. 1. maj er derfor også de lesbiske kvinders dag”.
Det følgende årti blev Lesbisk Bevægelse en meget synlig og ofte kontroversiel aktør i markeringer af feministiske, socialistiske og seksualpoliske mærkedage som Kvindernes Internationale Kampdag, 1. maj og pride, ved kvindefestivaller og kvindepolitiske aktioner mod vold, voldtægt, forringede levevilkår under lavkonjunkturen og den truende økologiske krise.
Femølejren havde fra første færd samlet kvinder fra hele Danmark og snart også tiltrukket mange, især lesbiske, fra Skandinavien og Nordeuropa. Fra 1973 var der årlige internationale uger, og i forlængelse af dem blev der også afholdt halvårlige nordiske lesbiske seminarer, det første i november 1974 i Oslo. Den første lesbiske uge på Femø kom i 1975, samtidig med at Lesbisk Bevægelse og rødstrømpebevægelsen i anledning af FN’s internationale kvindeår turnerede Danmark rundt med en Kvindekaravane, finansieret af Kulturministeriet.
Det blev startskuddene til en geografisk ekspansion af Lesbisk Bevægelse til en række byer, hovedsageligt med base i de mange kvindehuse, der var skudt op landet over. De nye, ofte små grupper blev hjulpet på vej af Lesbisk Bevægelse i København og holdt sammen af seminarer i netværket Lesbiske i provinsen.
Som supplement til de overfyldte lesbiske uger på Femø blev der desuden fra 1977 arrangeret lesbiske ølejre bl.a. på Sejerø og Avernakø. Derudover blev liv og tænkning i Lesbisk Bevægelse bredt formidlet af forfatterne Vibeke Vasbo og Bente Clod og forskeren Karin Lützen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.