Krogsbølle Kirke er en romansk landsbykirke, der ligesom mange andre af de romanske kirker har gennemgået flere ombygninger i sin eftertid. Både i senmiddelalderen, hvor en del af kirkens tilbygninger kom til, og i 1800-tallet, hvor kirken undergik en hovedistandsættelse, hvorfra en del af kirkens nuværende udseende kan føres tilbage til.
Faktaboks
- Sogn
- Krogsbølle Sogn
- Provsti
- Bogense Provsti
- Stift
- Fyens Stift
- Kommune
- Nordfyns Kommune
Kirkebygning
Kirken består af et kor og et skib fra romansk tid. Den romanske periode er ca. 1050-1275. Senere i middelalderen, i gotisk tid (ca. 1250-1550), blev et tårn føjet til på skibets vestende, koret og skibet blev dernæst overhvælvet, og et våbenhus blev bygget til på kirkens sydside.
I dag er kirken hvidkalket udvendigt, dog med soklen i blank granit, mens taget er belagt med røde tegl.
Den romanske kirke
I romansk tid blev mange kirker opført i natursten. Dette gælder også i Krogsbølle Kirke, hvor de ældste dele er bygget i kløvede marksten og granitkvadre.
Murværket fra romansk tid, dvs. koret og skibets langmure, er stadig bevaret i dag og kirken har fra tidlig tid været en af de større kirker på egnen. I kirkens ældste dele er der i murværket, specielt i koret, bevaret rester efter de oprindelige, nu tilmurede, vinduesåbninger. Ellers er mange oprindelige detaljer, der kunne berette om den romanske kirkes indretning, gået til under senere tiders ændringer og istandsættelser.
De gotiske tilbygninger
Fælles for kirkens tilbygninger er, at de alle er bygget i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten, og at de kom til i løbet af 1400-tallet. Det middelalderlige tårn blev i 1800-tallet delvist nedrevet, så det i dag kun er det nederste stokværk, dvs. etage og genanvendte sten, som er et levn af det oprindelige tårn. Fra skriftlige kilder vides dog, at tårnet har været udsmykket med blændingsdekorationer i murværket og kamtakkede gavle – et typisk træk ved den gotiske arkitektur.
Det nuværende tårn er smallere end skibet, og dets nederste tårnrum fungerer i dag som kirkens indgang. Øverst er klokkestokværket udstyret med parvise rundbuede glamhuller, hvorfra klokkens klang kan undslippe.
Våbenhuset blev bygget til mod kirkens oprindelige syddør. Gavlen er udsmykket med forskellige murværksblændinger, dvs. dekorative murnicher, samt trappeformede kamtakker. Tilbygningen fungerer i dag som kirkens ligkapel.
Kirkens indre
Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter. Kirkens vægge er under 1800-tallets istandsættelse af kirken blevet skalmuret, dvs. at væggene blev muret op på ny, dog kan man i korets sydvæg fornemme de oprindelige mure, som har stået i rå marksten.
I dag står en stor del af inventaret, såsom prædikestol og orgelpulpitur, i grønne nuancer, som stammer fra en istandsættelse i 1990.
Inventar i Krogsbølle Kirke
Inventaret i Krogsbølle Kirke er fra flere forskellige perioder af kirkens lange historie.
Døbefont fra romansk tid
Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udført i enkel stil med en fod, der er udformet som et omvendt terningkapitæl, dvs. at søjlens fod har form som en terning, hvis felter rummer enkelte motiver, bl.a. et kors. En riflet dekoration formidler overgangen til kummen, der er helt enkel.
Korbuekrucifiks og klokke fra gotikken
Kirkens korbuekrucifiks i træ er dateret til 1475-1500. Krucifiksets nuværende bemaling er fra 1937, men tager udgangspunkt i den oprindelige, som er konstateret ved restaureringsarbejder. Krucifikset stammer fra en nu nedrevet kirke og er først kommet til Krogsbølle Kirke efter 1781.
Kirkens klokke stammer fra 1420 og har en indskrift ”I Herrens År 1420 er Jerne Kirkes klokke støbt”, hvilket tyder på, at klokken oprindeligt kommer fra Jerne Kirke i Ribe, som man fra skriftlige kilder ved, afgav deres klokke i 1528 under en klokkeskat. Den blev dog aldrig smeltet om og endte i stedet i Krogsbølle Kirke.
Inventar fra historicismen
Prædikestol, kirkebænke, altertavle- og bord er alle fra 1800-tallet. Altertavlen med maleri er udført 1840 i nyklassicistisk stil, og rammeværket står i blå og grøn bemaling med detaljer i guld. Maleriet forestiller Simeon med Jesusbarnet i hænderne, som lovpriser Gud, mens Maria rækker armene frem mod barnet, og det er blot signeret C.A. 1840.
Gravminder
En romansk gravsten er i dag indmuret i ligkapellets nordvæg. På stenen er udhugget et kors nederst samt en mandsfigur med armene ned langs siderne. To støbejernskors sat over gårdmand Rasmus Hansen samt hustru Dorthe Jensdatter er fra hhv. 1830 og 1861. De er udsmykket med slyngplanter og tredobbelte, hjerteformede korsender og har på bagsiden indskriften ”fred med dit støv”.
Et familiegravsted nord for kirken over grevskabet Roepstorff omfatter to halvmure af sandsten samt et tildækket mausolæum, som i dag ses som en lille, beplantet høj. På højen er lagt en mindetavle i sandsten sammen med et kors af granit.
Kirkegård
Den ældste del af kirkegården omgiver kirken, men er blevet udvidet mod både nord og vest i løbet af 1800- og 1900-tallet. Kirkegården indhegnes af et stendige, som har oprindelse tilbage til 1500-tallet. Kirkegårdens hovedindgang mod sydøst er to støbejernsfløje hængt i murede, hvidpudsede piller. En ældre hovedindgang vest for tårnet består af en køreport ophængt i granitpiller med fodgængerlåger på hver side.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.