Kollerup Kirke (Jammerbugt Kommune)

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Kollerup Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

Da kun skibets langmure stammer fra romansk tid, er kun enkelte detaljer bevaret fra kirkens ældste tid. Som alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Begge disse er bevaret, om end begge i ændret tilstand, og syddøren tilmuret. I skibets nordmur er der også bevaret et enkelt af de små, romanske vinduer, som kirken oprindeligt var bygget med, dog i form af en niche. I kapellets nordmur er der desuden indmuret fire genbrugte vinduesoverliggere fra nu forsvundne, tilsvarende små vinduer. Et par kvadre i murværket har også dekoration fra romansk tid, herunder én med en skaktavledekoration.

Omkring år 1500 gennemgik kirkebygningen store forandringer. Skibets mure blev forhøjet, og der blev indsat hvælvede lofter, hvor der før var bjælkeloft.

Det oprindelige romanske kor, som var smallere end skibet, blev revet ned og erstattet af det nuværende langhuskor, der er lige så bredt som skibet og derfor udefra fremstår som en forlængelse af skibet.

På vestenden af skibet opførte man et tårn. Den nederste del blev bygget af genbrugte kvadre fra den gamle gavl, mens resten blev bygget i store mursten (munkesten), som i løbet af middelalderen havde overtaget naturstenenes rolle som det foretrukne byggemateriale til kirkebyggeri. Tårnets karakteristiske gavle med trappeformede kamtakker er fra omkring år 1600.

Samtidigt med tårnet opførtes også våbenhuset. Det er bygget af samme type materialer og har ligesom tårnet en gavl udsmykket med kamtakker.

Det store kapel på kirkens nordside er lidt yngre end de øvrige tilbygninger. Den store, overhvælvede bygning er som tårnet bygget i genbrugte kvadre og munkesten, og via en stor rund bue er rummet forbundet med skibet.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de høje hvælvede lofter, som sammen med det lyse teglstensgulv kontrasterer mod det mørkere inventar.

Kirkens ældste inventarstykker er i granit og stammer fra kirkens opførelsestid. I alterbordets bordplade er der en fordybning, en såkaldt helgengrav, hvor man i middelalderen opbevarede relikvier.

Døbefonten er udsmykket med to rundstave, dvs. profilerede bånd, på kummen, mens tre af fodens fire sider har tre runde buer, to af dem med indhuggede kors i.

I kirken findes også et monstransskab, dvs. et skab hvor altersølvet opbevares, som er fra omkring år 1500 og er en sjældent set inventargenstand i de danske kirker – dog med en tæt parallel i den nærliggende Øland Kirke.

Blandt bænkene i kirken stammer de to forreste fra 1590. De er udsmykket med våbenskjoldene for de adelige, der bekostede dem.

Prædikestolen er fra 1599 og er typisk for egnen, idet den er udført, så de tre midterste fag springer frem som en karnap. På de enkelte fag, seks i alt, er der relieffer, der forestiller Jesu fødsel, dåb, korsfæstelse, opstandelse, himmelfart og endelig dommedag.

Altertavlen fra 1883 er et elegant udført, rigt forgyldt stykke snedkerarbejder. Den er opbygget som et skab med to låger, ”fløje”, som hver indeholder et skriftfelt. I midten ses et maleri fra 1898 med titlen ”Den fortabte søn”.

Kirken er ganske rig på gravminder – og med adskillige bevarede sten fra mellem starten af 1600-tallet og starten af 1800-tallet. Mest interessant er dog nok to bevarede gravsten fra romansk tid.