Kerte Kirke

Den oprindelige kirke blev opført i den romanske periode i granit. Af den er kun bevaret skibet, hvis murværk er det nuværende langhus’ tredje og fjerde fag. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu bevaret med glathugne karmsten bue over.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Om- og tilbygningerne er opført i granit og brændt tegl, kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode rev man i Kerte Kirke den romanske kirkes vestlige gavl, østlige gavl, kor og apsis ned, hvorefter man gjorde skibet længere og opførte langhuskoret i granit som den romanske kerne.

Ud for langhusets tredje fag opførte man et kapel i teglsten, som på vestsiden har et ligeledes sengotisk våbenhus under et halvtag. Kapellets gavl er senere muret om, men den har gotiske blændinger og kamtakker.

Tårnet fra den sengotiske periode er exceptionelt i dansk arkitekturhistorie. Det er nemlig et muret tårn, som ikke er bygget sammen med den resterende kirke. Den enlige bygning står ca. 16 meter sydvest for kirkens vestlige gavl, og man må gå ud fra, at tårnet har erstattet en tidligere klokkestabel på samme sted, hvilket før gotikken var hyppigt forekommende.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Altertavlen har en traditionel, arkitektonisk opbygning med store søjler, der om bunden er prydet af dekorative bælter. Søjlerne bærer en gesims, hvorover der er dekorative udskæringer. Mellem søjlerne er der et maleri af Anker Lund, som forestiller Kristus velsignelse af de små børn.

Prædikestolen er et nyere arbejde af traditionel udformning. Den har i fagene indsat fire fyldinger fra begyndelsen af 1600-tallet med relieffer i renæssancestil. Her er der afbildet arkader med evangelisterne i. På prædikestolens hjørner er der rødmalede pilastre, dvs. halvsøjler.

Døbefonten i granit har otte sider, og kummen spidser til mod den firkantede fod.

Kirkens bænke er fra 1930, men også de er traditionelt udformet og har som det hyppigt ses på renæssancens bænke dobbelte kanellerede pilastre med dekorative bælter om bunden.

I kapellet står der to sarkofager i sandsten, som er udført i rokokostil.

Der er desuden i våbenhusets østlige væg en gravsten fra den romanske periode.