Den franske forfatter og moralist Joseph Joubert udgav ikke selv, hvad han skrev. Hans forfatterskab bestod udelukkende i refleksioner og maksimer med et filosofisk og litterært indhold. Hertil kom en rig korrespondance. Han tilbragte en stor del af livet i Villeneuve-sur-Yonne i Bourgogne, men bevarede en levende forbindelse med det parisiske miljø omkring François René de Chateaubriand og Pauline de Beaumont.
Joseph Joubert
Faktaboks
- Født
- 6. maj 1754, Montignac, Dordogne
- Død
- 3. maj 1824, Paris
En lukket tankeverden
Joubert skrev kun for sig selv, men Chateaubriand var så fortrolig med hans tanker, at han fik dem udgivet (Recueil des Pensées de M. Joubert, 'Udvalgte tanker af Joubert', udgivet posthumt i 1838, samlet udgave, Carnets, 1938). Joubert var kritisk over for filosofferne i 1700-tallet og søgte nye veje med sine tanker om det skrevne værks opbygning og arkitektur, hvor man mærker tidens litterære nyklassicisme (fx Charles Millevoye). Også de moralistiske sider af hans tanker er præget af en besynderlig lukkethed uden referencer.
Joubert efter sin død
Joubert vakte interesse efter sin død. Kritikeren Saint-Beuve bemærkede hans interesse for klassikken, og noterede, at han altid udskød at skrive og udgive noget litterært. I 1900-tallet var Maurice Blanchot optaget af Jouberts forestillinger om det litterære værks begyndelse og afsondrethed. Der er hos symbolisten Stéphane Mallarmé mindelser om Jouberts idéer om værkets adskillelse fra virkeligheden.
Læs mere i Den Store Danske
Litteratur
- Ward, Patricia A. (1980). Joseph Joubert and the critical tradition. Platonism and Romanticism. Paris: Droz.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.