Faktaboks

Maurice Blanchot
Født
22. september 1907
Død
20. februar 2003

Maurice Blanchot var litteraturkritiker, -teoretiker og romanforfatter, en af fransk modernismes centrale figurer. Blanchot skelner grundlæggende mellem et litterært sprog, der etablerer en mening i verden, og et andet sprog, der afspejler et sammenbrud af mening som f.eks. hos Franz Kafka eller Stéphane Mallarmé. Han var påvirket af fænomenologien omkring Martin Heidegger.

En fremmedartet litterær verden

I hovedværket L'Espace littéraire (1955, uddrag på dansk i Orfeus' blik og andre essays, 1994) fremstiller Maurice Blanchot det modernistiske kunstværk som en sproglig udformning af noget fremmed og spørger, om der er nogen sandhed i gængs forstand knyttet til det litterære udsagn. Hans egne romaner, bl.a. Thomas l'obscur (1941) og Le Très-Haut (1948) er langt fra enhver traditionel realisme, hvor læseren kunne tages ved hånden og ledes gennem verden.

Orfeus' blik

L'Espace litteraire er en samlet fremstilling af hans litteraturopfattelse. I kapitler om Mallarmé og Kafka, Rainer Maria Rilke og Friedrich Hölderlin uddyber Blanchot med Mallarmé som eksempel (fragmentet Igitur) det synspunkt, at en forfatter kan støde på intetheden, inden han genfinder en form for livsmulighed: Det er ikke forfatteren, der skal besynge sin elskede Eurydike, for hans blik slår hende ihjel; kun hans egen nedstigen i sproget giver hende liv. Døden er dermed en konstant realitet i Blanchots litteratursyn.

Læs mere i Den Store Danske

  • Frankrigs litteratur
  • modernisme
  • fænomelogi

Litteratur

  • Madsen, Carsten og Frederik Tygstrup (1994). Maurice Blanchot . Orfeus' blik og andre essays (oversættelse ved Carsten Madsen). København: Gyldendal.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig