Faktaboks

Charles Millevoye

Charles Hubert Millevoye

Født
24. december 1782, Abbeville, Somme
Død
12. august 1816, Paris
Charles Millevoye
Charles Millevoye
Af .

Charles Millevoye var en typisk overgangsskikkelse i fransk digtning. Han stod mellem den nyklassicistiske stil, som også dominerede i kunsten, og den nye romantiske litteratur. Allerede som ganske ung blev han prisbelønnet, og selv Napoleon interesserede sig for hans digte.

Elegier og tragedier

Millevoye er i dag mest kendt for digtsamlingen Élégies (1811, 1814), der gjorde ham til et navn allerede i samtiden. Elegierne blander antikke motiver med nyere, men kan dertil have en tone, der minder om romantikeren Alphonse de Lamartines første digte (1820).

Han gjorde sig også gældende som tragedieforfatter og kunne her igen finde inspiration i antikke motiver (Antigone), men også i romantiske emner hentet fra middelalderen eller Skandinavien, således en Harold aux longs cheveux ('Harald Hårfager', 1812).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig