Faktaboks

Alphonse de Lamartine
Født
21. oktober 1790, Mâcon
Død
28. februar 1869, Paris
Alphonse de Lamartine
Digteren er her fotograferet af Nadar i 1856 som 66-årig. Efter en kort, romantisk kærlighed til Julie Charles fra 1816 til hendes død i 1817, giftede han sig med englænderen Maria Anna Elisa Birch. Deres datter Julia døde i 1837, og de to dødsfald mærkede Lamartine og gav genlyd i hans digtning.
Alphonse de Lamartine
Af /Ritzau Scanpix.

Den franske forfatter og politiker Alphonse de Lamartine er en central skikkelse i den franske romantiske periode. Hans store lyriske produktion fandt læsere i alle lejre, og hans politiske virke som deputeret og minister er typisk for den engagerede franske romantik.

Lamartine og følelsernes romantik

Alphonse de Lamartines hurtige berømmelse med digtsamlingen Méditations poétiques (1820) skyldtes i høj grad hans originale brug af elegiens og odens klassiske formsprog og en følelsesladet, jegcentreret tematik. Erindringsbilleder konfronteres med tid og rum som i det berømte "Le Lac" (Søen), der er blevet så fortærsket, at det citeres af kaptajn Haddock i Tintin. Lamartines succes i samtiden fortsatte med samlingerne Harmonies poétiques et religieuses (1830) og Recueillements poétiques (1839). Det lange digt Le Dernier chant du pèlerinage d'Harold (1825) viser hans fascination af Lord Byron.

Lamartines sidste digt, "La Vigne et la maison" (1857, Vinranken og huset) er den ultimative tilbagevenden i erindringen til dengang, hvor "intet er forandret undtagen tiden". Men han var splittet og kunne midt i de urolige år efter Julirevolutionen erklære, at "skam få den, der kan digte, medens Rom brænder" ("Ode à Némésis", 1831).

Et idealistisk politisk engagement

Eposet Jocelyn (1836, på dansk 1873), der fik stor folkelig succes, illustrerer gennem en romanagtig handling med Den Franske Revolution som rammen kristne budskab om næstekærlighed. I forfatterens historiske fremstilling af Gironden (Histoire des Girondins (1847, dansk Girondisternes Historie, samme år) betragtes historien som forsynets vej mod større social retfærdighed. Bogen virker som en retfærdiggørelse af hans eget idealistiske politiske virke: deputeret 1833-1851, udenrigsminister og reel regeringsleder under Februarrevolutionen 1848, hvorom han skrev en Histoire de la Révolution de 1848 (1849).

Forfatterskabet omfatter også rejsebeskrivelsen Voyage en Orient (1835, dansk Reise i Østerland, 1838) og romanerne Geneviève (1851, dansk samme år) og Graziella (1852, dansk 1856), samt den meget læste Cours familier de littérature i 28 bind (1856-1869, Litteratur for alle).

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Bénichou, Paul (1988). Lamartine. Les Mages romantiques. Paris: Gallimard.
  • Foglia, Aurélie et Laurent Zimmermann (red.) (2018). Lamartine ou la vie lyrique. Paris: Hermann.
  • Fortescue, William (1983). Alphonse de Lamartine: A Political Biography. New York: St. Martin's.
  • Poulet, Georges (1979). Les Métamorphoses du cercle.Paris: Flammarion.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig