Johann Samuel König

Det er imidlertid en strid med Maupertuis, som Königs navn er tættest forbundet med i dag. Den udspillede sig i 1751-1753 ved Frederik 2. den Stores hof. Kongen havde udnævnt Maupertuis til præsident for det kongelige preussiske videnskabsakademi. Maupertuis foreslog König som medlem. Han blev indvalgt i 1749.

Inden han kom til Preussen, havde Maupertuis præsenteret sin forklaring på den mindste virknings princip for det franske videnskabsakademi. Den var König ikke enig i, og han skrev et essay om sin uenighed. Det blev dog først publiceret i 1751. Han påpegede, at Maupertuis’ bidrag ikke var originalt, men en bearbejdning et arbejde af Leibniz. Det dokumenterede han med en henvisning til et brev fra Leibniz, som han havde i afskrift. Det var en kontrovensiel kritik, fordi et nyvalgt medlem af det preussiske videnskabsakademi tillod sig at kritisere præsidentens faglige integritet og samtidig pustede til en intern strid i Akademiet om Leibniz’ og Christian Wolffs filosofi.

Maupertuis blev rasende og involverede Akademiet. Her bad man König om at fremlægge brevet fra Leibniz i original. Det kunne han ikke, og han blev ekskluderet i juli 1752. Normalt ville alt være endt her, men Akademiet offentliggjorde sin behandling af sagen. Det fik König til, i et åbent brev, at bede offentligheden om støtte. Det fik Voltaire til at blande sig. Med skrifter og pamfletter angreb han Maupertuis fagligt og personligt på en måde, der reelt var et karaktermord. Striden ebbede ud i 1753, og de stridende parter forlod Berlin.

Königs original videnskabelige bidrag, kaldet Königs sætning, blev publiceret i 1751, samme år som hans kritik af Maupertuis. Det er en matematisk beskrivelse af, at den kinetiske energi i et partikelsystem er summen af systemets kinetiske energi i massemidtpunktet og den kinetiske energi af de involverede partikler.