Oplysningstiden er den periode i europæisk historie, hvor tillid til fornuft og viden skabte en opfattelse af, at mennesket kan påvirke sit eget liv og ikke kun er overladt til sin skæbne, defineret af forsynet og rollen som undersåt. Det er en fællesbetegnelse den videnskabelige, kulturelle og filosofiske tænkemåde, der foldede sig ud i 1700-tallet, hvor troen på fremtiden var optimistisk. Hele artiklen