Faktaboks

Julien Offray de La Mettrie
Født
12. december 1709, Saint-Malo, Frankrig
Død
11. november 1751, Potsdam, Berlin, Tyskland
Julien Offray de La Mettrie

Julien Offray de La Mettrie

Af .

Julien Offray de La Mettrie var en fransk læge og filosof med kontroversielle holdninger. Han var materialist og opfattede mennesket som en maskine. Hans tanker var et opgør med dualismen, hvor mennesket ses som bestående af et legeme og en sjæl. Som en konsekvens af dette blev han også ateist. La Mettrie fremførte en materialistisk fortolkning af psykiske fænomener, hvilket har spillet en vigtig rolle for den moderne materialisme. Den seksuelle lyst så han som det bedste for mennesket og seksuel frihed som en ret og en vej til sundhed.

La Mettries liv

La Mettrie blev født i Saint-Malo som søn af en skibsreder, der også drev handel. Hans far havde planlagt en gejstlig karriere for ham, men han skiftede til medicin. I 1728 fik han den medicinske doktorgrad fra Universitet i Rennes, og i 1733 rejste han til Leiden i Holland, for at følge undervisningen hos Herman Boerhaave. I 1742 vendte han tilbage til Paris, hvor han fik posten som læge for de franske gardere med speciale i kønssygdomme. Han begyndte her at udgive værker om medicinske emner som svimmelhed, kønssygdomme og kopper.

Leiden

Under et feberanfald lagde La Mettrie mærke til, at feber påvirkede tænkeevnen, hvilket førte ham til at antage, at psykiske fænomener måtte skyldes organiske ændringer i hjernen og nervesystemet. Dette beskrev han i sit første filosofiske værk L’Histoire naturelle de l’âme ('Sjælens naturhistorie'), udgivet i 1745. De materialistiske tanker han fremsatte her vakte skandale. Han mistede sin stilling, og bogen blev dømt af parlamentet og offentligt brændt i 1746. Herefter tog La Mettrie tilbage til Leiden, og han afsluttede sine studier.

La Mettrie fortsatte med at udvikle sine materialistiske idéer og skrev bogen L'Homme Machine ('Maskinmennesket'), der beskriver mennesket som en selvreproducerende maskine og et dyr som alle andre dyr. Det skabte så megen modstand, at han blev tvunget til at forlade Leiden.

Berlin

Frederik den Store af Preussen inviterede ham til Berlin. Han tillod La Mettrie at praktisere som læge, og gav ham en stilling ved Det Kongelige Preussiske Akademi. Herefter skrev han det, han selv anså for sit hovedværk Discours sur le bonheur ('Diskurs om lykken'), som ikke blev godt modtaget af folk som Voltaire, Diderot eller d'Holbach, men højt værdsat af de Sade.

I 1748 blev han medlem af Det Kongelige Preussiske Akademi.

Tidlig død

Titelblad til L'Homme Machine

Titelbladet til La Mettries mest kendte værk L'Homme Machine fra 1748.

La Mettrie døde som kun 41 år gammel i 1751 i forbindelse med et middagsselskab hos den engelske ambassadør i Preussen. Den mest almindelige forklaring på dødsårsagen har været, at den skyldtes en madforgiftning fra en paté, mens en anden lyder, at han døde som resultat af en åreladning, som han havde ordineret til sig selv.

Frederik den Store holdt en tale til hans ære i Akademiet efter hans død, og den blev trykt i 1752.

Han efterlod sig en hustru og en lille datter.

La Mettries værker

La Mettries mest kendte værk er L'Homme Machine ('Maskinmennesket') udgivet i 1748. Her beskriver han, hvordan alle tidligere filosofier og teorier om mennesket har været fejlagtige, fordi de ikke har taget afsæt i den empiriske metode, som han anså som den eneste legitime.

For ham var sindet (sjælen) blot en fortsættelse af en avanceret organisering af stoffet i den menneskelige hjerne. Derfor er mennesket kun at betragte som et højere dyr. Han udvidede Descartes’ opfattelse af dyr som maskiner til at omfatte menneskene og afviste herved enhver form for opdeling i sjæl og legeme (dualisme). Det fik ham til at afvise enhver idé om Gud.

I Discours sur le bonheur ('Diskurs om lykken'), også udgivet i 1748, lovpriste han sansernes fornøjelser, og reducerede dyd til lidenskaben ved at elske. Bogen vakte stor opsigt i sin tid og blev efterfølgende næsten glemt.

La Mettries samlede filosofiske værker, Oeuvres philosophiques, blev udgivet i 1751.

Læs mere i Den store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig