Faktaboks

Friedrich-Melchior Grimm
Født
26. september 1723, Regensburg (Ratisbon)
Død
19. december 1807, Gotha, Sachsen-Gotha
Nationalitet
Tysk
Friedrich-Melchior Grimm

Friedrich-Melchior Grimm var en tyskfødt fransksproget skribent, journalist, kunstkritiker og diplomat. Gennem det håndskrevne tidsskrift Correspondance littéraire fik han stor betydning for spredningen af 1700-tallets franske kultur til dannede europæiske aristokrater.

Grimm kom til Paris i 1749, som sekretær for den tyske grev von Friesen. Her blev han ven med Jean-Jacques Rousseau, der introducerede ham til Denis Diderot og d’Holbach og deres omgangskredse. Diderot og Grimm var nære venner og samarbejdspartnere i mere end tyve år.

Fra midten af 1750'erne indledte Grimm og Mme d’Epinay, der drev én af de parisiske saloner, et forhold, der varede indtil hendes død i 1783.

Correspondance littéraire

Dette nyhedsbrev med undertitlen Correspondance littéraire, philosophique et critique blev grundlagt i 1747 af abbed Raynal under titlen Nouvelles littéraires. I 1753 overtog Grimm udgivelsen. Det udkom to gange om måneden og bragte nyheder til europæiske aristokrater om, hvad der optog ”Paris”. I nyhedsbrevet var der omtale og anmeldelser af, hvad man læste, hvad man underholdt sig med, og hvad man tænkte og diskuterede.

Underlagt censur

Artiklerne var oftest anonyme. Indholdet var strengt fortroligt og skulle holdes væk fra den franske censur, så eksemplarerne blev kopieret i hånden af studerende på den tyske side nær den franske grænse. Correspondance littéraire var kun kendt i en meget snæver kreds, mens Grimm levede. Han rejste en del, så særligt Diderot og Mme d’Epinay skrev artikler og sørgede for den løbende produktion. I årene 1773-1790 var det Grimms sekretær, Jacob Heinrich Meister, der overtog udgivelsen. Abonnenterne inkluderede Katarina den Store af Rusland, dronningen af Sverige, kongen af Polen og adskillige tyske fyrster og adelige.

Et kritisk blik

Grimms bemærkninger om sine samtidige var kritiske, og han udstillede gerne svaghederne og egoismen i de kredse, han var blevet en del af, mens han værdsatte deres litterære, æstetiske og filosofiske interesser. Correspondance littéraire er en af de bedste kilder til indsigt i det intellektuelle liv i Paris i anden halvdel af 1700-tallet.

L’Encyclopédie

Grimm og Diderot

Grimm støttede udgivelsen den store franske encyklopædi af på forskellige måder. Han omtalte den ofte i Correspondance littéraire og skabte hermed opmærksomhed om projektet hos læserne, han omtalte specifikke artikler og fremhævede Diderots indsats som redaktør.

I den periode, hvor Encyklopædien løb ind i vanskeligheder med censuren og mange vendte projektet ryggen, stod Grimm ved Diderots side, og han bidrog endog med et par artikler: ”Motif” og ”Poëme lyrique”. I begge artikler udfolder han, hvorfor han foretrækker italiensk musik frem for fransk, selv om den italienske musik har sine fejl og fransk opera kan ændres. Det formodes, at Grimm også har støttet Diderot konkret med redigeringsarbejdet.

Diplomatiske opgaver

I 1755 døde en af hans velgørere, grev von Friesen, men den anden, hertugen af Orléans, udnævnte ham til førstesekretær med en stor indtægt og andre goder. I 1759 blev han udnævnt til Chargé d’affaire i Paris for kejserbyen Frankfurt am Main, men han mistede titlen igen i 1761, da det blev afsløret over for de franske myndigheder, at han var fjendtlig overfor den franske ageren i Syvårskrigen.

Herefter kom han i tjeneste hos landgrevinden af Hessen-Darmstadt, og hun skaffede ham titlen baron. I forbindelse med denne ansættelse rejste han til Rusland i 1773. Han fik herefter flere diplomatiske opgaver og blev Katarina den Stores rådgiver i forhold til parisiske og franske forhold. Én af de opgaver, han løste, var ved Voltaires død at købe hans bibliotek og få det fragtet til Sankt Petersborg.

Biografi

Friedrich-Melchior Grimm blev født i en lutheransk familie i Regenburg. Hans far var præst, og det blev to af hans brødre også. Mens Grimm stadig gik i gymnasiet, begyndte han at korresponderede med den tyske forfatter Johann Christoph Gottsched, og i 1743 fik han stykket Banise optaget i Gottscheds antologi. Fra 1742 til 1745 gik han på universitetet i Leipzig, hvor Gottsched var professor.

Efter gymnasietiden blev han huslærer for en søn af grev von Schönberg og nogle år efter sekretær for grev von Friesen, der tog ham med til Paris. Han havde forskellige ansættelser som huslærer og sekretær frem til 1753, hvor han overtog Correspondance littéraire. Herefter fulgte forskellige opgaver af tjenestemæssig og diplomatiske karakter.

Tiden omkring Den Franske Revolution

I 1783 døde Mme d’Epinay og året efter døde Diderot. De havde i mange år været hans nærmeste venner, og hermed svækkedes hans tilknytning til Paris. Han var modstander af Revolutionen og forudså monarkiets fald, men han regnede med, at hans funktioner som repræsentant for henholdsvis hertugen af Sachsen-Gotha og kejserinde Katharina den Store ville beskytte ham i det revolutionære Paris. Han tog fejl; i stedet blev han anset som en fjende og en spion.

I februar 1792 flygtede han og blev frataget alt, hvad han ejede i Frankrig i 1793. Han søgte tilflugt i Sachsen-Gotha og håbede på en invitation til hoffet i Sankt Petersborg. Den kom, men blev kort efter erstattet af en udnævnelse til russisk gesandt i Hamburg.

I 1798 begyndte Grimm at miste synet og endte som blind. Til det sidste levede han under hertugen af Sachsen-Gothas beskyttelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig