Antoine Louis Claude Destutt de Tracy

Destutt de Tracys grundlæggende idé om ”ideologi” var, at den skulle klassificeres som biologi. Han mente, at menneskets bevidste liv er opdelt i fire områder:

• opfattelse
• hukommelse
• dømmekraft
• vilje

Alle fire områder var resultatet af forskellige måder at sanse på. Barnet, som kun har svage sanseorganer, kan kun bruge sanserne konkret, men har også hukommelse. Voksne, som har fået styrket deres sanseorganer gennem brug, har desuden både dømmekraft og vilje.

Det var hans ambition, at denne nye videnskabelige forståelse kunne erstatte klassisk logik. Han beskrev sin teori i Élémens d’idéologie (Ideologiens elementer). De tre første dele blev udgivet 1803-1805, mens de to sidste blev udgivet i 1815. Et andet vigtigt værk var Principes logiques, ou Recueil de faits relatifs à l'intelligence humaine (Logiske principper eller samling af fakta relateret til menneskelig intelligens) fra 1817.

Han mente, at kun idéer, der udspringer af sanserne, er reelle, og at alle andre derfor er fiktive. Det måtte derfor betyde, at religiøse idéer er fiktive.

Hans interesse for den menneskelig vilje og for samfundsforhold resulterede i, at han i 1808 udgav Commentaire sur l'Esprit des Lois de Montesquieu (Kommentar til l'Esprit des lois af Montesquieu). Den blev oversat til engelsk og udgivet af den amerikanske politiker og tidligere præsident Thomas Jefferson i 1811.

Jefferson og Destutt de Tracy korresponderede, og Jefferson oversatte også Destutt de Tracys Traité de la volonté et de ses effets (Afhandling om viljen og dens virkninger) fra 1808. På engelsk fik skriftet titlen A Treatise on Political Economy (En afhandling om politisk økonomi).

Han gik ind i hæren, og da Den Franske Revolution brød ud, var han medlem af provinsforsamlingen i Bourbonnais og blev valgt som repræsentant for adelen til Generalstænderne.

I foråret 1792 blev han udnævnt til feltmarskal. Men da de yderliggående revolutionære blev for dominerende, tog han orlov og slog sig ned i Auteuil, hvor han helligede sig videnskabelige studier. Under Rædselsregimet var han fængslet i næsten et år.

Han blev tilknyttet Institut de France ved dets grundlæggelse i 1795 og medlem af klassen for moralsk og politisk videnskab.

Destutt de Tracy og ”ideologerne” støttede Napoleon Bonapartes statskup i 1799, men de blev kort tid efter undertrykt af den senere kejser, særligt på grund af Destutt de Tracys afvisning af religiøse forestillinger. Under kejserdømmet var han medlem af Senatet, og efter kejserdømmets fald fortsatte han sin politiske aktivitet i opposition til regeringen, som han fandt reaktionær. Destutt de Tracy var en af de vigtigste fortalere for liberalisme under og efter Revolutionen.

I 1808 blev han indvalgt i Académie française og i 1832 i Académie des Sciences Morales et Politiques (Akademiet for Moralvidenskab). I 1806 var han blevet medlem af The American Philosophical Society (Det amerikanske filosofiske Selskab) i Philadelphia.

Han modtog Æreslegionens orden og Napoleons orden ”Noblesse d’Empire”.