Étienne Bonnot de Condillac
Étienne Bonnot de Condillac var en fransk filosof og økonom. Han er kendt for sin radikale empirisme, kaldet sensualisme, hvor al viden og erkendelse stammer fra indre og ydre sansning. Han var særligt inspireret af den engelske filosof John Locke.
Sensualismen var vigtig for, at man begyndte at tro på værdien af uddannelse i oplysningstiden. Det skyldtes opfattelsen af, at mennesket er et produkt af de påvirkninger, det blev udsat for.
Locke havde i 1600-tallet opstillet to kilder til den menneskelige viden, refleksionen: den indre sansning og den ydre sansning. Stærkt inspireret heraf forsøgte Condillac i Essai sur l'origine des connaissances humaines (1746, Essay om den menneskelige erkendelses oprindelse) at udlede, hvordan evnerne opstår ved hjælp af den indre sansning og erkendelsen ved hjælp af den ydre sansning.
Den ydre sansning er samtidig ophavet til enkeltstående begreber eller idéer som fx "rødt" og "uigennemtrængeligt". De sammensatte idéer skabes i sindet og forudsætter, at de enkeltstående begreber og idéer kan fastholdes. Det sker med tegn, så sprog bliver en betingelse for, at erkendelsen udvikles.
Hans næste værk var Traité des systèmes (1749, Afhandling om systemerne). Det var en kraftig kritik af filosofiske teorier baseret på abstrakte principper eller forudsætninger, også inspireret af Locke. Kritikken var særligt rettet mod René Descartes, Nicolas Malebranche, Gottfried Wilhelm Leibniz og Baruch Spinoza.
Med afsæt i sin sensualisme kritiserede Condillac Descartes' lære om jeg-oplevelsen som erkendelsens fundament. Han hævdede i Traité des sensations (1754, Afhandling om sansningerne), at jeg-oplevelsen hverken er iboende eller kommer via intuition. Den kommer først, når det gennem sansning er muligt at skelne mellem bevidstheden og en ydre verden. Herved frigjorde han sig fra Locke og formulerede sin egen doktrin om sansning og sensualisme.
Han studerede hver sans for sig for at finde ud af, hvad den specifikt bidrager med, og satte herefter sanserne sammen. Han forestillede sig en ”statue”, som gradvist får vækket sanserne. Den første er lugtesansen, der bidrager mindst til menneskelig viden. Lugt er ledsaget af nydelse eller ubehag, som er bevidsthedens modsatrettede poler, der bliver det ledende princip for erfaringsdannelse. Med erfaringen kommer opmærksomheden, som igen skaber hukommelsen. Hukommelsen giver mulighed for at sammenligne. Sammenligningen af glæden eller smerten forbundet med tidligere og nuværende oplevelser er grundlaget for begæret, der i sidste ende styrer brugen af vores evner. Dette er en meget kort sammenfatning af begyndelsen af afhandlingen. Herefter tilfører han og sammensætter sanserne.
Anden del af afhandlingen handler om berøring, og tredje del om sammenhængen mellem berøring og sanserne. Endelig beskæftiger fjerde del sig med ønsker, handlinger og idéer hos et isoleret menneske med alle sanser aktive. Condillac afviste fuldstændigt eksistensen af medfødte evner eller idéer.
Condillac beskæftigede sig også med sprogenes oprindelse. Han forbandt sine idéer om sansning med spørgsmålet om sprog. Sproget er startet som udråb og fagter og har senere udviklet sig til egentlige sprog. Ifølge ham er sprog en menneskelig opfindelse. Tegn og sprog er "institutionelle" og ikke naturlige. Herved bliver han en forløber for Saussures lingvistik, hvor forbindelserne mellem tegn og deres tilknyttede idéer er vilkårlige.
Inden for økonomi er Condillac kendt for værket Le Commerce et le gouvernement (1776, Handelen og reguleringen), der behandler de indbyrdes relationer mellem økonomi, handel og regulering i form af deres balancer, deres dynamik og politisk beslutningstagning. Det var en tidlig politisk økonomi med en liberal opfattelse, der forsvarede økonomisk og kommerciel frihed og påpegede risikoen for inflation ved indgreb i pengepolitikken. Han var hundrede år tidligere på færde i forhold til teorien om, at en vares pris bestemmes af den behovstilfredsstillelse eller dens nytte.
Étienne Bonnot de Condillac blev født i Grenoble i en familie af jurister, der kort forinden var blev en del af lavadlen. På grund af dårligt syn og svagt helbred lærte han først at læse tolv år gammel. Familien tilbragte megen tid på deres landsted, les Ombrages, i Istrés.
Condillac blev abbed i 1733, men det var kun en titel af navn. Hans verdslige liv førte ham til Paris og Madame de Tencins salon. Her mødte han Denis Diderot og Jean-Jacques Rousseau, som han blev venner med. I 1757 kom han til Parma for at være lærer for hertugens syvårige søn, Ferdinand. Her blev han i ni år, og efter at have opfyldt sin opgave vendte han tilbage Frankrig, hvor han trak sig tilbage fra selskabslivet.
I 1749 blev han medlem af Det kongelige preussiske Videnskabsakademi, og i 1768 blev han medlem af l’Académie française. I 1777 fik han af den polske regering til opgave at skrive en klassisk logik for landets unge.
Han døde på sin ejendom nær Lailly-en-Val ved Loire-floden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.