Hvidovre Kirke

Kirkegårdens middelalderlige del er omgivet af kampestensmure fra 1782, mens de markant større, nyere afsnit mod vest er omgivet af moderne teglstensmure. Der er indgange til kirkegården fra alle verdenshjørner, mens hovedindgangene er to murede portaler umiddelbart øst og syd for kirken.

Kirken består af et smalt langhus med en romansk kerne, bygget i kridtsten, som i gotisk tid blev forlænget mod både øst og vest. Hertil kommer en korsarm fra omkring 1675, et våbenhus fra 1723, et tårn fra 1790 og et sakristi fra efterkrigstiden.

Kirkens ældste del er midten af langhuset, men der er kun bevaret meget få detaljer i murværket fra denne ældste fase. I nordmuren ses der dog en niche fra 1600-tallet, som sandsynligvis sidder der, hvor kirkens første dør fandtes. I middelalderen havde alle kirker en indgang mod nord og syd i vestenden, og nichen sidder altså på det sted, hvor norddøren fandtes. Den tilsvarende syddør er derimod helt forsvundet i senere ombygninger.

I gotisk tid blev kirken udvidet, først mod vest og siden mod øst, hvor det oprindelige, romanske kor blev revet ned. Begge de nye dele er bygget af kridtsten.

Omkring 1675 blev kirkens korsarmskapel mod nord opført, det såkaldte ”Valbyskib”, som skulle fungere som plads til de sogneboere, der dengang kom til Hvidovre fra Valby. Bygningsdelen er i bindingsværk, hvilket er et sjældent træk i danske kirker, da sådanne bygningsdele som regel blev erstattet af bygningsdele i sten. Indtil 1790 stod der et ottekantet klokkespir af bindingsværk oven på korsarmen, men i dag har den tag med fald til alle tre frie sider.

Våbenhuset mod syd er bygget af små teglsten og erstattede et ældre våbenhus af bindingsværk. På gavlen ses en krone af sandsten.

Tårnet fra 1790 står sandsynligvis samme sted som et ældre tårn, der blev ødelagt under Anden Karl Gustav-krig (1658-1660). Det er bygget i små, gule teglsten og er i enkel stil. Glamhullerne, dvs. vinduerne, hvor klokkernes lyd undslipper, er i klassicistisk stil, og øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest.

Indvendigt præges kirken af det gråmalede, flade loft og de hvide vægge.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med en tovstav øverst og blev i mange år opbevaret på Nationalmuseet, hvor den kom tilbage fra i 1987.

Altertavlen er en interessant blanding af nyt og gammelt, da de fleste af tavlens mange figurer stammer fra årene 1475-1500, mens selve skabet, de er indsat i samt Kristus på korset, er fra 1951. Stilmæssigt ligner tavlen en sengotisk fløjaltertavle fra slutningen af 1400-tallet, og den indeholder centralt en korsfæstelsesscene, mens de to sidefløje har figurer, der forestiller de 12 apostle.

Prædikestolen er fra 1630-1640 og er i tidlig barokstil. Prædikestolen er lavet på samme værksted, som den lignende prædikestol i Terslev Kirke og er opbygget af fire fag, som er udsmykket med relieffer af de fire evangelister. Ved prædikestolsopgangen er der et stykke af stolegavl fra omkring 1550, der viser rigsvåbenet.

Stolestaderne, dvs. kirkebænkene, er fra 1861 og gråmalede.

I kirken findes en mindetavle fra 1675. Af andre historisk interessante gravminder kan nævnes fire monumenter på kirkegården fra 1792, 1802, 1838 og 1847.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Hvidovre Kirke på sogn.dk