Hostrup Kirke (Esbjerg Kommune)

Ret usædvanligt er kirkegården tilsyneladende aldrig blevet udvidet, og den har derfor fortsat sine middelalderlige grænser bevaret. Rundt om kirkegården er der græsbevoksede jorddiger, som er beklædt med sten på indersiden. Hovedindgangen er en port med låge i østsiden, mens der også i syd- og vestdiget er murede portaler. Øst for kirkegården står et kapel fra 1956, som blev udvidet med graverfaciliteter i 1989. Tidligere har der eksisteret i hvert fald to kirkestalde øst for kirkegården, begge dele fra 1700-tallet.

Kirken består af et romansk kor og skib, som er opført af en blanding af tufsten og granitkvadre, en tidlig forlængelse af koret mod øst, som erstattede en oprindelig apsis, et tårn fra sengotisk tid og et våbenhus fra 1926. Et våbenhus af ukendt alder blev revet ned i 1869.

Kirkens ældste dele, altså koret og skibet, er efter byggematerialet at dømme bygget af to eller tre omgange. Først blev koret og muren mellem koret og skibet opført, hernæst skibets sydside, og endelig skibets nord- og vestmur. Mens de to sidstnævnte dele er bygget af granit, er de andre dele af tufsten. Koret og skibet er lidt skæve i forhold til hinanden, hvilket kunne tyde på, at der stod en trækirke på stedet, da man begyndte at bygge koret.

Af oprindelige detaljer på koret og skibet kan bl.a. nævnes den fine dekoration på skibets yderside med tre blændinger, dvs. dekorative murnicher, som hver afsluttes af en rundbuefrise. Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, der fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Af disse er syddøren stadig i brug, mens norddøren er muret til og gennembrudt af et yngre vindue. En interessant detalje er synligt udvendigt på korets sydvestside: Her kan man se de tilmurede rester af en oprindelig præstedør. Af kirkens oprindelige små vinduer er kun et enkelt længst mod vest i skibets sydmur stadig åbent.

Oprindeligt var kirken opført med en apsis på østenden, dvs. en halvrund korafslutning. Allerede på et tidligt tidspunkt i kirkens historie blev denne bygningsdel nedrevet til fordel for, at koret blev forlænget. I korforlængelsens mure er flere af de rundede kvadre fra apsissen genbrugt.

Omkring år 1500 gennemgik kirken igen en forandring, da de hvælvede lofter blev indbygget. Hvælvene er konstrueret forskelligt i koret og skibet, hvilket tyder på at de er blevet indsat hvert sted med nogle år eller årtiers mellemrum.

Det sengotiske tårn er bygget af munkesten og genbrugte granitkvadre fra den tidligere vestgavl. Tårnet er præget af senere skalmuringer, dvs. murværk, som blev muret uden på det oprindelige, da det oprindelige murværk var udsat for en del revnedannelse. På tårnet ses årstallet 1715, hvilket nok refererer til en af disse reparationer. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en høj, forholdsvis smal rund bue, mens sydvæggen er præget af en stor niche, som mellem 1869 og 1926 var kirkens indgang. Øverst har tårnet et pyramidespir, som sandsynligvis er opsat i 1700-tallet.

Kirkens nuværende våbenhus er bygget i 1926 på samme sted, hvor der indtil 1869 lå et ældre våbenhus af ukendt alder, som var lidt større end det nuværende. I den mellemliggende tid var syddøren i skibet tilmuret.

Kirkens tagværker er gamle og lavet af egetræ. De er muligvis fra middelalderen, men er sidenhen ombygget.

Efter en restaurering i 1981-1982 står kirken i dag hvidkalket udvendigt og indvendigt, med undtagelse af granitkvadrene nederst i tårnets facader og i skibets nordside.

I koret findes kirkens eneste kalkmaleri, nemlig en såkaldt passerroset i røde og blå nuancer, som findes over alteret.

Kirkens inventar er i høj grad præget af en nyindretning i 1580’erne, hvor det meste af inventaret blev udskiftet. Fra middelalderen stammer døbefonten, mens senere tider bl.a. er repræsenteret ved altertavlens malerier, som blev sat på altertavlen i 1721.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med en enkel rundstav på den ellers glatte kumme, mens foden er udformet som en søjlebase.

Kirkens klokke er fra 1431, og blev støbt af den samme klokkestøber fra Randers, som også leverede klokker til kirkerne i Billum, Ål og Guldager.

Altertavlen fra 1586-1587 er en enkelt opbygget tavle i ungrenæssancestil. Oprindeligt var den udsmykket med læresætninger fra Luthers katekismus, men disse blev i 1721 udskiftet med de nuværende malerier, som fra venstre mod højre forestiller bønnen i Getsemane have, den sidste nadver og Kristus på korset.

Prædikestolen er fra 1586, og var oprindeligt opsat foran korbuen. Den blev reduceret i størrelse og flyttet til sin nuværende placering i 1869. Prædikestolen er opbygget af syv fag, som alle er delt i to felter. De øverste felter er udsmykket med udskårne akantusblade, de fire af dem også med medaljoner med evangelisternes symboler (en okse, en løve, en engel og en ørn). De nedre felter er udsmykket med store hvirvelrosetter og friser med krydsende rundbuer.

Ligesom altertavlen og prædikestolen er kirkens stolestader, altså bænkene, fra tiden omkring 1585. De blev kraftigt fornyet i 1952, hvor de fik deres nuværende ensartede udseende.

Alterbordet er muret og stammer fra 1869. Det er omgivet af et alterpanel fra 1955, som er lavet af genbrugte stolepaneler fra ca. 1585.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Hostrup Kirke på sogn.dk