Ho Kirke

Kirkegården har bevaret sine historiske senmiddelalderlige skel, og den er i øst hegnet ind af en hvidtet teglstensmur fra 1940, hvorimod de øvrige sider er hegnet ind af jorddiger dækket af buskbombevoksning. Hovedindgangen er i øst og har køreport, ophængt mellem hvidtede teglstenspiller.

Kirken er en gotisk teglbygning opført ca. 1450. Den udgøres af et kor og et skib samt et våbenhus fra ca. 1820, som over vestgavlen er forsynet med en tagrytter, dvs. et lille tårn, fra 1968.

Til trods for en traditionel romansk grundplan viser detaljer, at bygningen givetvis er fra midten af 1400-tallet. Den er opført i en veludført teknik, men med spinkelt murværk, og er smykket af en blændingsdekoration. Blændinger er murnicher.

Kirken er en af kun to nybyggede landsbykirker opført i gotisk tid på egnen. Den slutter sig herved til en lille men eksklusiv gruppe af nybyggede gotiske landsbykirker i Danmark, som samlet set tæller under 30.

Bygningen er forsynet med døre vestligt i skibets nord- og sydfacade. De oprindelige fladbuede vinduer, hvoraf der er to i koret og skibet, er blevet ændret ved indsættelse af rundbuede støbejernsrammer i 1873. Der er ingen vinduesåbninger i korets og skibets nordfacader. I skibets vestgavl var der før 1862 et mindre retkantet vindue, men ved ombygningen af gavlen i 1874 blev der indsat fire rundbuede vinduer.

Våbenhuset fra 1820 er bygget i tegl, men forgængeren var i bindingsværk. Der har også tidligere stået en tømret klokkestabel ved korets østgavl, men den blev fjernet i 1879.

Indvendigt har kirkens runde korbue bevaret sin oprindelige form, og i korets og skibets vægge ses der murede nicher. Loftet er fladt og forsynet med brædder sømmet til bjælkernes overside.

Kirkens inventar er anseeligt og omfatter flere usædvanlige og sjældne stykker. De mange middelalderlige inventarstykker er opfattet som et udtryk for den udstrakte konservatisme og fattigdom i det isoleret beliggende sogn. En romansk granitdøbefont kan meget vel stamme fra den romanske kirke på det såkaldte Kirkebjerg.

Den øvrige del af det middelalderlige inventar stammer fra gotikken. Et processionskrucifiks, som nu opbevares på Nationalmuseet, samt en altertavlefigur, der forestiller en siddende Maria og som opbevares på Museet Ribes Vikinger, er begge dateret til ca. 1425. Herudover findes der yderligere 23 katolske alterfigurer i kirken, som formentlig kan sammenstilles til en højaltertavle samt en sidealtertavle med Jomfru Marias Himmelkroning. Tidligere har der også hængt en korbuekrucifiksgruppe i kirken, som ligeledes findes hos Ribes Vikinger i dag, samt et vægskab og et monstransskab, som er blevet ombygget til prædikestol. En monstrans er en liturgisk genstand, som bruges til at fremvise det indviede nadverbrød. Alterstagerne er ligeledes af middelalderlig oprindelse, men har siden Christian 4.s tid været benyttet som præsterækketavle, dvs. der er indgraveret navne på bl.a. en række middelalderlige præster.

Fra renæssancen stammer resterne af stoleværket, hvor årstallet 1575 figurerer. Den specielle prædikestol, det ombyggede monstransskab, der oprindelig blev anvendt til opbevaring af oblater, påkalder sig særlig opmærksomhed. Herudover er der bevaret enkelte dele af en nu forsvundet altertavle, som måske blot er en modernisering af en gotisk tavle. Alterdisken stammer også fra renæssancen, og blev 1657-1660 tilbagekøbt af plyndrede ryttere. Ganske usædvanligt er der også bevaret et kirkeskib i kirken fra begyndelsen af 1600-tallet.

Præste- og skriftestolen er fra år 1700, men fremstillet af ældre panelelementer. I 1753 blev den nuværende altertavle og pulpituret opsat, og både prædikestolen og stoleværket blev delvist fornyet. Alterkalken i empirestil er fra 1844.

I kirken findes der mindetavler, gravsten fra tiden 1500-1700-tallet. På kirkegården er der opstillet flere monumenter og kors fra 1800-tallet, heriblandt tre støbejernskors, der er henlagt til et ”gravmindemuseum” i kirkegårdens nordvestre hjørne.

• folkekirken
• kirke

• Danmarks Kirker
• Ho Kirke på sogn.dk