Hjarup Kirke

Siden middelalderen er kirkegården kun blevet udvidet mod vest, i 1929, men har ellers bevaret sine oprindelige grænser, som markeres af brede stendiger. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport mod nord. På kirkegården ligger et ligkapel fra 1929 mod vest og et graverhus mod sydvest fra 1975. Nordvest for kirken står en klokkestabel fra 1978, som huser kirkens klokke.

Kirken består af et romansk kor og et skib, som er bygget af granitkvadre og kampesten. Hertil kommer et våbenhus fra 1860 og en udvidelse af skibet mod vest fra 1868. Kirken fremstår i dag helt præget af ombygningen i 1868, og med undtagelse af korets og skibets nordmur blev alle murene i kirken pillet ned og genopbygget ved denne restaurering. Derfor er det egentlige middelalderlige murerarbejde kun synligt på nordmurene.

På grund af de store ændringer i 1868 er der kun ganske få oprindelige detaljer, der er bevaret til i dag. Det gælder blandt andet de to små vinduer i korets og skibets nordvæg, hvor det sidste er muret til, og døren til våbenhuset, der sandsynligvis står samme sted som den oprindelige indgangsdør. Både øst- og vestgavlen blev ved ombygningen i 1868 udsmykket med historicistiske dekorationer med trappeformede kamtakker og et antal høje, rundbuede blændinger og cirkelformede blændinger, dvs. dekorative murnicher. Over vestgavlen ses desuden en klokkekam fra samme år.

Våbenhuset er som nævnt fra 1860, men blev også rørt af den store restaurering otte år senere, hvor gavlen blev udsmykket med kamtakker og blændinger for at passe til kirkens øvrige gavle.

Tagværkerne er primært fra 1868, bortset fra korets, som er af egetræ og stammer fra middelalderen.

Kirkens indvendige udtryk er særligt påvirket af kirkerummets usædvanligt store bredde.

Inventaret i Hjarup Kirke er fra flere forskellige perioder, men det er ligesom selve bygningen præget af restaureringen i 1868.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, som er uden egentlig udsmykning.

Prædikestolen er fra 1761 og er opbygget af fire fag, som er helt enkelt udsmykket med fyldningsfelter. De klassicistiske halvsøjler mellem fagene stammer fra en modernisering i 1817, og en pudsig detalje ved prædikestolen er søjlen, den står på, som blev opsat i 1956: Den var nemlig tidligere en aksel i byens vandmølle. Himlen, der hører til prædikestolen, er muligvis ældre end selve prædikestolen, men kan også være samtidig.

Alterbordet fra 1868 er et fyrretræspanel, som er udsmykket med malerier fra 1940’erne, der forestiller et kors, en tornekrone og tilbedende engle.

Alterprydelsen på alteret er opbygget af en senmiddelalderlig korbuekrucifiksgruppe fra ca. 1475-1500, som er opstillet på en nygotisk base fra 1868. Foruden den korsfæstede Kristus, som hænger på et kors fra 1868, ses også to figurer, der forestiller jomfru Maria og Johannes.

De enkle stolestader med fyldningsdekorerede ryglæn er fra 1956.

Af historiske gravminder i kirken kan nævnes to gravfliser fra henholdsvis 1613 og 1647, samt på kirkegården to familiegravsteder, der blev taget i brug i henholdsvis 1837 og 1859.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Hjarup Sogns hjemmeside