Hjadstrup Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Hjadstrup Kirke, hvor de ældste dele er bygget af kvadersten. Kirkens grundplan følger den traditionelle romanske med et kor, som er smallere end skibet.

På trods af en stor istandsættelse i 1800-tallet, står den romanske kirkes mure stort set stadig bevaret. Størstedelen af de oprindelige, romanske vinduesåbninger er i dag muret til, men er stadig tydelige i den udvendige facade

Kirken gennemgik en lang række forandringer i midten af 1400-tallet. Tårnet bliver bygget, kirken bliver udstyret med hvælv i både kor og skib, triumfbuen mellem kor og skib udvides, og et, nu nedrevet, våbenhus blev opføres på kirkens nordlige side.

Tårnet er opført i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten, og er lige så bredt som skibet og i tre stokværk, dvs. etager. I tårnets nederste del udvendigt ses bælter af genanvendte kvadre, som er lagt ind mellem munkestenene, og er ellers prydet med blændingsudsmykninger på facaden. Tårnet er bygget med et trappehus på nordsiden.

Tårnrummet åbner sig op mod kirkeskibet via en spidsbuet arkade, og har hvælv, som er sat ind i forbindelse med at tårnet bygges. Den øverste etage af tårnet, klokkestokværket, har to glamhuller mod hvert verdenshjørne, hvorfra klokkens klang kan undslippe.

I dag står kirken med moderne cementpuds på væggene, hvorfor flere af de oprindelige detaljer er sløret. Kirkerummet præges dog stadig af de gotiske hvælv over kor og skib fra 1400-tallet. De større inventarstykker, såsom kirkebænke, prædikestol, alterbord og -tavle, er holdt i vinrøde nuancer.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med en omvendt arkadefrise på kummen og er med kvadratisk fod.

En hel del af kirkens inventarstykker stammer fra senmiddelalderen. Et korbuekrucifiks i træ fra 1400-tallets første halvdel afbilder Kristus på korset. Selve korset er sekundært, men dog sengotisk, og formentligt fra 1500-tallet.

Derudover, fandt man i 1957 under kirkens korgulv, fragmenter af middelalderlige, gotiske glasmalerier. Fragmenterne har forskellige motiver – både et udsnit med ornamentik, et ansigt og et lidt større stykke, som viser et egetræ på en rød bund. En anden lille gruppe af fragmenter er lidt ældre, og formentligt fra 1300-tallets slutning. Det største stykke er rombeformet, og dekoreret med en lilje.

Kirkens klokke er fra 1466, og har en mindre reliefudsmykning, som forestiller Anna Selvtredje med Maria og Jesusbarnet på skødet, og er derudover udstyret med støbemærker for de klokkestøbere, som har lavet den.

Kirken har en altertavle med maleri fra 1744, men nymalet i 1771 i illusionistisk stil, som i dag er opsat på korets nordvæg. Det afbilder Opstandelsen med Kristus. Selve rammeværket omkring er udført i rokoko-stil udsmykket med akantusbladrækker, forskellige skulpturer, søjler og pilastre.

Altertavlen, som i dag står i koret, er fra 1934, og indeholder et maleri af Opstandelsen sat i en udskåret egetræsramme i skønvirkestil med evangelistsymbolerne i hvert hjørne.