Hertug Hans' Hospitalskirke (Hertug Hans' Kirke)

Der er ingen kirkegård.

Kirken udgør den lange fløj i Hertug Hans’ Hospital, en T-formet bygning opført af hertug Hans den Ældre i 1569. Selve kirken udgøres af en langstrakt bygning med to små tilbygninger, et våbenhus mod syd fra omkring år 1700, og en nordfløj fra 1800-tallet med en senere forlængelse. På taget er der en moderne tagrytter, altså en lille, tårnlignende konstruktion.

Kirkefløjen er opført af store røde teglsten, og mange af vinduerne fra opførelsen er endnu bevaret.

Mens resten af hospitalet blev bygget om i 1726, fik kirken lov til at stå forholdsvis urørt, og den eneste større ændring på selve kirken var da den østre taggavl blev istandsat i 1771. I den forbindelse blev der opsat en række dekorative smedejernselementer på gavlen, heriblandt Christian 7.s kronede monogram.

Foran syddøren står kirkens våbenhus, som blev opført omkring år 1700 af små teglsten og har et kassetteloft, og i 1800-tallet blev der nord for bygningen opført en fløj af gule teglsten, der i dag fungerer som kapel. Den nordligste halvdel af nordfløjen er fra moderne tid. Det samme gælder den kobberklædte tagrytter som sidder på taget midt over kirken.

Indvendigt såvel som udvendigt står kirken i dag med hvidkalkede vægge, og hele kirken har bræddeloft i hvide og lyse rødbrune nuancer.

Kirken har ingen kalkmalerier, men til gengæld findes der i det sydøstlige vindue et fint glasmaleri fra opførelsen i 1569. Det viser hertug Hans’ våbenskjold i farver og er dekoreret med tre hjelme og skriftruller.

Kirkens inventar har i dag et harmonisk udtryk, hvor såvel stolene, orgelpulpituret og knæfaldet og præstestolen er holdt i ens, lyse grågrønne nuancer. Kirkens østende domineres dog af den ret særprægede kombination af alterprydelse og prædikestol i barokstil.

Kirkens ældste inventar er den romanske døbefont af granit, der altså er flere hundrede år ældre end kirken. Det er uvist hvor den stammer fra.

Syd for alteret, lige ved siden af glasmaleriet, hænger der et lille krucifiks, som enten er sengotisk eller en efterligning af et sengotisk krucifiks.

I kirkens østende står en kombineret alterprydelse og prædikestol, som sandsynligvis er fra 1723-1724. Alterprydelsen består af en barok søjleportal der er bygget op omkring prædikestolen, en kombination der kom på mode op mod 1750. Prædikestolen springer frem fra portalen som en altan med tre sider. Den er udsmykket med skårne relieffer af Moses, Kristus og Johannes Døberen.

Kirkens stoleværk er ændret i nyere tid, men har gavlplanker fra omkring 1775, der minder om dem i Hjerndrup Kirke.

Samtidigt med stoleværket er en tidligere skriftestol nord for alteret, der i dag anvendes som præstestol.

Foran prædikestolen og alterprydelsen står alteret, som er muret i 1872. Det er lavet samtidigt med en underbygning til netop prædikestolen.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Hertug Hans' Hospital, Haderslev

• Danmarks Kirker
• Hertug Hans' Hospitalskirke på sogn.dk