Henry Nielsen

Henry Nielsen var et af 1930'ernes største danske atletiknavne og blev i 1930 kåret til Årets Fund i dansk idræt af dagbladet Politiken. Det år vandt han sit første danske mesterskab, på 5000 meter.

Henry Nielsen stillede op på flere lange distancer, og på Stockholms olympiske stadion, hvor der havde været Olympiske Lege i 1912, besejrede han den 24. juli 1934 den regerende verdensrekordholder i 3000 meter forhindringsløb, polakken Janucz Kusocinski (1907-1940), og satte ny verdensrekord med tiden 8.18,4. Der var tale om en forbedring på fire tiendedele af et sekund, og rekorden holdt i godt to år.

Tre måneder senere stillede han op på 10.000 meter ved de første europamesterskaber i atletik, i Torino, hvor 3000 meter forhindringsløb endnu ikke var på EM-programmet. Her vandt han bronze, mens guld og sølv gik til henholdsvis Ilmari Salminen (1902-1986) og Arvo Askola (1909-1975), der begge kom fra Finland.

For præstationerne det år modtog Henry Nielsen Danmarks ældste sportspris, der fortsat uddeles, B.T Guld, idet dagbladet B.T. kårede ham til årets danske sportsudøver.

Ved De Olympiske Lege i Berlin i 1936 stillede han op på 5000 meter, hvor han med en syvendeplads i sit indledende heat ikke kvalificerede sig til finalen.

På klubplan repræsenterede han AIK Aalborg, Sparta i København, Velo i Nørresundby og Københavns Idræts Forening.

To gange blev han straffet, fordi han ved at have modtaget betaling havde overtrådt datidens strenge amatørregler. I 1936 fik han 18 måneders karantæne, og i 1939 blev han udelukket på livstid.

Som løber var Henry Nielsen meget inspireret af den finske løbekultur, og han trænede i længere perioder i Finland. I jubilæumsbogen Glimt fra Dansk Atletik Forbunds historie gennem 100 år fra 2007 skriver dens forfatter, Peter Bistrup (1934-2008), at det var hans venskab med de finske løbere, der gjorde ham "stærkt antikommunistisk", og at det formentlig var Sovjetunionens angreb på Finland i 1939, "der fik ham til at gå i tysk tjeneste" under 2. Verdenskrig.

Som det beskrives i samme bog, arbejdede Henry Nielsen først som sportsinstruktør på en SS-officersskole i Tyskland og kæmpede efterfølgende på østfronten.

Efter krigen kom han i fængsel i Danmark og levede derefter en – hans atletikpræstationer taget i betragtning – ret anonym tilværelse.

• atletik
• 2. Verdenskrig
• Årets Fund
• verdensrekordernes udvikling i atletik
• danske deltagere ved OL 2024 i Paris
• sportsgrene ved OL 2024 i Paris

• Dansk Atletik Forbunds hjemmeside