Sparta (idrætsklub)

Artikelstart

Sparta,

københavnsk idrætsklub, stiftet 1898. Sparta har gennem hele 1900-tallet været en magtfaktor i dansk idræt, i dag (2015) dog udelukkende inden for atletik.

Klubben har fostret adskillige af Danmarks bedste sportsfolk, fx OL-sølvvinderen i boksning 1920, Godtfred Johansen (1895-1978) og verdensrekordholderen i svømning, Knud Gleie (f. 1935); den flerfoldige verdensmester på 800 m, Wilson Kipketer, løb for klubben.

Klubbens medlemmer har vundet mere end 700 DM-titler i atletik, boksning, brydning, svømning, køllesving og vandpolo. Sparta står desuden for flere vigtige motionsløb, bl.a. Copenhagen Marathon og DHL Stafetten; klubben har ca. 1500 medlemmer (2015).

Spartas hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig