Faktaboks

Hellerup Kirke
Sogn
Hellerup Sogn
Provsti
Midtfyn Provsti
Stift
Fyens Stift
Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune

Hellerup Kirke er en herregårdskirke, der ligger lige vest for Hellerup. Den er en sjældent velbevaret romansk bygning, hvor tårnet angiveligt har været brugt som forsvarsværk. I kirken er der bevaret inventar fra middelalderen og renæssancen, hvor særligt en fornem gotisk figurgruppe fra Claus Bergs værksted skal fremhæves.

Kirken ligger omtrent 20 kilometer sydøst for Odense og 20 kilometer vest for Nyborg.

Kirkebygningen

Den romanske kirke er usædvanligt velbevaret og består af et kor med apsis, skib og tårn. Angiveligt i 1678 kom det lille våbenhus til vest for tårnets indgang.

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Hellerup Kirke afviger orienteringen mod nord. I dag er kirken hvidkalket, og den har røde tegltage. Apsis har blytag.

Den romanske kirke

Kirken er opført i teglsten i den romanske periode, angiveligt omkring år 1200. Her benyttede man brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Begge døre er bevaret i tilmuret stand, og syddøren har endnu sit rundbuede felt, et såkaldt tympanon, ovenover. I murene kan endnu spores romanske vinduer i apsissen, koret og skibet, hvor hver af skibets langmure har haft 3 små vinduer.

Tårnet, der er bredere end skibet, er opført samtidig med dette. Fra tårnet er der adgang til kirkens loft, og døren har ved en skydebom kunnet låses indefra. Det har derfor angiveligt været brugt i forsvarsøjemed.

De senere om- og tilbygninger

Da teglstenene kom til Danmark i middelalderen, fik man mulighed for at bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Den er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode gav man skibets østlige gavl kamtakker, og man udførte tårnets taggavle med kamtakker og fornemme blændinger, der dog kun er bevaret mod øst.

Våbenhuset vest for tårnet er antageligt fra 1678. Heri er kirkens hovedindgang, og herover er den øverste del af en barok portal bevaret.

Kirkens indre

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke. I koret er der et senere tøndehvælv af puds på brædder, mens der i apsissen er bevaret et halvkuppelhvælv fra den romanske periode.

Kalkmalerier i Hellerup Kirke

I kirkens hvælv er bevaret et malet våbenskjold, to korslagte nøgler samt en indskrift fra 1735. De er dateret til perioden 1450-1735.

Inventar i Hellerup Kirke

I Hellerup Kirke er inventaret fra flere forskellige perioder, hvor særligt middelalderen og renæssancen er rigt repræsenteret.

Middelalderens inventar

I skibets nordøstlige hjørne står der en romansk døbefont af granit. Den er udsmykket med kors og liljer i arkader. Kummen står på en nyere fod.

Der er ligeledes bevaret et korbuekrucifiks med sidefigurerne Maria og evangelisten Johannes, som er fra ca. 1515. Figurerne er udført af billedskæreren Claus Berg. Som navnet antyder hang krucifikset oprindeligt på den traditionelle plads over korbuen. I dag er gruppen placeret i tårnrummet.

Renæssances inventar

Prædikestolen fra ca. 1575 er udført i den tidlige renæssance. Den har i fagene arkader med malerier af de fire evangelister. De er flankeret af kanellerede søjler, der i bunden er prydet med dekorative bælter.

Altertavlen fra omkring 1590 har en arkitektonisk opbygning med fire søjler, der bærer en baldakin. Herover er der et såkaldt topstykke med to små arkader og en flad trekantgavl. I midten er der indsat et maleri fra 1862 af den sidste nadver, som er signeret H. P. Larsen. I toppen sidder der to små, ældre malerier af Kristus på korset, som er efter et værk af Jan van Dyck, og et af korsnedtagelsen efter P. P. Rubens.

Gavlene på kirkens bænke er fra omkring 1620, og de er udsmykket med dobbelte kanellerede pilastre, dvs. halvsøjler. De forreste bænke er herskabsbænke med fornem bemaling og beslagværk.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig