Hellerup Kirke (Faaborg-Midtfyn Kommune)

Kirken er opført i teglsten i den romanske periode, angiveligt omkring år 1200. Her benyttede man brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Begge døre er bevaret i tilmuret stand, og syddøren har endnu sit rundbuede felt, et såkaldt tympanon, ovenover. I murene kan endnu spores romanske vinduer i apsissen, koret og skibet, hvor hver af skibets langmure har haft 3 små vinduer.

Tårnet, der er bredere end skibet, er opført samtidig med dette. Fra tårnet er der adgang til kirkens loft, og døren har ved en skydebom kunnet låses indefra. Det har derfor angiveligt været brugt i forsvarsøjemed.

Da teglstenene kom til Danmark i middelalderen, fik man mulighed for at bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Den er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode gav man skibets østlige gavl kamtakker, og man udførte tårnets taggavle med kamtakker og fornemme blændinger, der dog kun er bevaret mod øst.

Våbenhuset vest for tårnet er antageligt fra 1678. Heri er kirkens hovedindgang, og herover er den øverste del af en barok portal bevaret.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke. I koret er der et senere tøndehvælv af puds på brædder, mens der i apsissen er bevaret et halvkuppelhvælv fra den romanske periode.

I skibets nordøstlige hjørne står der en romansk døbefont af granit. Den er udsmykket med kors og liljer i arkader. Kummen står på en nyere fod.

Der er ligeledes bevaret et korbuekrucifiks med sidefigurerne Maria og evangelisten Johannes, som er fra ca. 1515. Figurerne er udført af billedskæreren Claus Berg. Som navnet antyder hang krucifikset oprindeligt på den traditionelle plads over korbuen. I dag er gruppen placeret i tårnrummet.

Prædikestolen fra ca. 1575 er udført i den tidlige renæssance. Den har i fagene arkader med malerier af de fire evangelister. De er flankeret af kanellerede søjler, der i bunden er prydet med dekorative bælter.

Altertavlen fra omkring 1590 har en arkitektonisk opbygning med fire søjler, der bærer en baldakin. Herover er der et såkaldt topstykke med to små arkader og en flad trekantgavl. I midten er der indsat et maleri fra 1862 af den sidste nadver, som er signeret H. P. Larsen. I toppen sidder der to små, ældre malerier af Kristus på korset, som er efter et værk af Jan van Dyck, og et af korsnedtagelsen efter P. P. Rubens.

Gavlene på kirkens bænke er fra omkring 1620, og de er udsmykket med dobbelte kanellerede pilastre, dvs. halvsøjler. De forreste bænke er herskabsbænke med fornem bemaling og beslagværk.