Hejls Kirke

Kirken består af et romansk kor og et skib, som er bygget af granitkvadre og rå kampesten. Hertil kommer et sengotisk tårn mod vest, et sakristi på korets nordside fra 1781, samt et våbenhus på tårnets vestside fra omkring år 1900.

Kirkens ældste dele er koret og skibet, hvor der er bevaret flere oprindelige detaljer. På skibets nordmur kan man blandt andet se to nicher, som er de tilmurede rester af kirkens oprindelige romanske vinduer. Et tilsvarende findes på korets østgavl. Opstillet foran tårnets nordside ses desuden en romansk vinduesoverligger og sålbænk (den nedre vindueskarm).

Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Af disse er den nordre tydeligt synlig på ydersiden, om end i tilmuret tilstand, mens den søndre stort set ikke er synlig længere. Buen mellem koret og skibet blev i gotisk tid ændret fra en rund til en spids bue.

Det kraftige tårn af røde munkesten er fra senere i middelalderen. Det samtidigt hvælvede tårnrum er forbundet med skibet gennem en høj, rund bue, og via et yngre trappehus på tårnets nordside, vistnok fra 1689, er der adgang til de øvre etager. Tårnets murværk er flere steder forstærket med dekorative murankre, og øverst har tårnet et pyramideformet spir.

Sakristiet af mursten kan dateres ud fra årstallet på gavlen, 1781, hvor man desuden kan se Christian 4.s kronede spejlmonogram. Under gulvet findes der en gravkælder.

Våbenhuset vest for tårnet er kirkens yngste tilbygning, og blev opført omkring år 1900 til erstatning for et ældre våbenhus, som selv havde erstattet et endnu ældre våbenhus ved skibets sydside. Det nuværende våbenhus er fint udsmykket med cirkelformede blændinger, dvs. dekorative murnicher, på langmurene, og tre høje rundbuede blændinger på gavlen, hvor der også er et rosetvindue og dobbelte savskifter, dvs. rækker hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Indvendigt er kirkerummet navnlig præget af det store pulpitur (balkonen) og det tilhørende panelværk, hvis enkle grå bemaling samstemmer harmonisk med det gråmalede loft og de hvidkalkede vægge, og står i kontrast til koret, hvor fokus samles på den rigt forgyldte gotiske altertavle.

Inventaret i Hejls Kirke er fra flere forskellige perioder, med særligt 1500-tallet og 1600-tallet stærkt repræsenteret.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med en svært synlig buerække (arkade) på kummen, mens der på fodens hjørner er udhugget forskellige, siddende figurer.

Over korbuen hænger et sengotisk korbuekrucifiks fra omkring 1510.

Kirkens altertavle er en sengotisk fløjaltertavle fra omkring 1525-1530. I midterskabet ses en korsfæstelsesscene som flankeres af Johannes Døberen, Sankt Barbara, en bisp og en konge, mens de to fløje indeholder figurer, der forestiller de 12 apostle.

Prædikestolen i renæssancestil er fra omkring 1625 og er opbygget af fire fag, som er opdelt af udskårne søjler. På selve fagene er der rundbuede felter, hvori der er malerier, der forestiller de fire evangelister.

Det meget store pulpitur, der breder sig langs hele skibets nord- og vestvæg, er fra slutningen af 1700-tallet, og er helt enkelt dekoreret med fyldningsfelter.

Af historiske gravminder kan nævnes en romansk gravsten, som er indsat i den tilmurede norddør og er synlig udefra.

Rundt om kirkegården, som ikke er udvidet i nyere tid, er der lave, stensatte jorddiger. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport mod nord, mens en tilsvarende port mod syd giver adgang til kirkegårdens materielgård. På kirkegården nord for kirken findes en lille toiletbygning med tegltag.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Hejls Kirke på sogn.dk
• Hejls Kirkes hjemmeside