Faktaboks

Hallenslev Kirke
Sogn
Hallenslev Sogn
Provsti
Kalundborg Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Kalundborg Kommune
Hallenslev Kirke
Hallenslev Kirke set fra sydøst. Foto: 2006.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Hallenslev Kirke er en sognekirke, der ligger sydvest for Tissø i den sydlige del af landsbyen Hallenslev. Kirken ligger på et mindre højdedrag, der afgrænses af Bøstrup Å og Aalebæk.

Kirkegården

Kirkegården er omgivet af teglstensmure, der i store træk repræsenterer kirkegårdens middelalderlige omfang, dog med en mindre udvidelse mod syd. Ved hovedindgangen i den nordlige kirkegårdsmur står et ligkapel fra år 1900.

Kirkebygningen

Kirken består af et romansk kor og skib, hvortil der i senmiddelalderen er føjet sakristi, nordkapel, tårn og våbenhus.

Den romanske bygningskrop er forholdsvis intakt og opført af rå og kløvede marksten oplagt i nogenlunde regelmæssige skifter og med kvadersatte bygningshjørner. Fra kirkens tagrum kan den oprindelige romanske murbehandling iagttages. Denne kendetegnes ved brede fuger med kvaderrisning. I murværket ses enkelte steder tilmurede romanske vinduer. Af de romanske døre er syddøren bevaret, om end denne blev stærkt forandret i 1800-tallet.

Kirkens sakristi er opført på nordsiden af koret og kan dateres til senmiddelalderen. Bygningen er af teglsten og kendetegnes i det ydre af gavltrekantens højblændinger, i det inde af samtidige krydshvælv.

Tårnet, der ligeledes er fra senmiddelalderen, er rejst af teglsten over en markstenssyld (dvs. et fundament af marksten) og består af tre stokværk med klokkestol og glamluger (dvs. lydhuller) placeret lidt over kirkeskibets ryg. Blændingsgavlene er udført med højblændinger, men tårnets få detaljer umuliggør en specifik datering.

Nordkapellet er kirkens mest markante tilføjelse. Det er også fra senmiddelalderen cirka år 1525, opført af teglsten og kendetegnet ved sin store højde. Facaderne er præget af åbne bomhuller, og bygningsdelen domineres af taggavlens etagedelte blændinger, hvis udformning viser nært slægtskab med andre af lokalområdets kirker. Kapellet kom ved opførelsen til at stå i forbindelse med skibet via en stor arkadeåbning, der i nyere tid er tilmuret, idet bygningsdelen har fundet anden anvendelse. I det indre murværk er der spor efter en planlagt, men aldrig udført overhvælving.

Det teglmurede våbenhus, der føjer sig til skibets sydside, er uden daterende træk, men må henføres til senmiddelalderen. Bygningsdelen er rejst af teglsten over en markstenssyld og har siden opførelsen stået med fladt træloft.

Kirkens tagværker er alle nyere og af fyrretræ; givetvis opsat efter en større restaurering i 1861, selv om de også rummer enkelte genanvendte dele af middelalderligt egetræ.

Kirkebygningens enkle indre er præget af hvidkalkede flader. Den romanske korbue er udstyret med enkle profilerede kragbånd (dvs. de nederste sten, som buen hviler på). De romanske bygningsdele er i middelalderens løb, måske allerede i 1300-tallet, blevet overhvælvet; hvælvenes udførelse har paralleller til flere af lokalområdets kirker.

Inventar

Kirkens inventar er overvejende præget af nyanskaffelser i 1860’erne, men rummer dog genstande fra flere tidsperioder.

Ældst er døbefonten med halvkugleformet kumme og rundbuede arkadefelter, der er udført af gotlandsk kalksten i slutningen af 1200-tallet.

Fra renæssancen stammer kirkens prædikestol, der er opdelt i fire fag og kendetegnet ved et meget detaljerigt snitværk, som forestiller evangelisterne. Årstallet 1648 kan endnu læses. Prædikestolen suppleres af en himmel, der formentligt er ældre.

I 1860’erne blev en stor del af kirkens inventar fornyet. Her blev den eksisterende altertavle opsat (med ældre tavlemaleri fra cirka 1725) tillige med alterskranke og stoleværk. Kirkens ældste klokke dateres til 1613 og er ifølge en indskrift støbt af Borchardt Gelgiesser. Denne suppleres af en klokke fra 1868 støbt i København.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig