Refleksiv praksislæring forkortes RPL og er en professionsdidaktik, som har til hensigt at udvikle studerendes evne til at træffe kvalificerede beslutninger og udvikle praksis på baggrund af kritisk refleksion, professionel identitet, dømmekraft og handlekompetence. Refleksiv praksislæring har til formål at integrere tænkning, oplevelse og handling i undervisningens læringsaktiviteter gennem udvalgte undervisningsmetoder, som kombinerer teoretiske perspektiver med professionernes praksis.

Refleksiv praksislæring er en moderne professionsdidaktik rettet mod professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne. Refleksiv praksislæring kan defineres som refleksion over, i eller med praksis med teoretiske analyser og praktiske synteser. Det er i samspillet mellem teori og praksis professionsdidaktikken bliver realiseret.

Baggrunden for refleksiv praksislæring

Professionsuddannelserne er vekseluddannelser, hvor studerende veksler mellem undervisning på en uddannelsesinstitution og praktik i en offentlig eller privat virksomhed. Denne vekslen giver et særligt pædagogisk grundlag for de studerendes læreprocesser, som professionshøjskolen UCN tilbage i 2013 lagde fundamentet for. Det foregik gennem en afdækning af undervisernes pædagogiske arbejde på professionsuddannelser og erhvervsakademiuddannelser, og på denne baggrund opstod begrebet Refleksiv Praksislæring.

Fra 2016 blev der arbejdet med at forskningsbasere og konkretisere arbejdet med refleksiv praksislæring, og siden har der været arbejdet systematisk og strategisk med forskning og strategisk implementering af refleksiv praksislæring på Professionshøjskolen UCN. I dag er det uddannelsesstrategiske arbejde forankret i Enhed for Refleksiv Praksislæring og forskningen er forankret i Forskningsprogrammet for Refleksiv Praksislæring.

Teoretisk grundlag

Refleksiv praksislæring bygger på pædagogisk forskning om undervisning og læring. Refleksiv praksislæring henter inspiration fra flere pædagogiske tænkere, herunder Donald A. Schön (1913-1997) og hans teori om den reflekterende praktiker, John Deweys erfaringspædagogiske tænkning, Gert A.A. Biestas (født 1957) perspektiver på dannelse, David A. Kolbs beskrivelser af erfaringsbaseret læring, Jack Mezirows (1923-2014) konceptualisering af transformativ læring, Etienne Wengers (født 1952) beskrivelse af fagfællesskaber og social læring og andre.

I den nyere forskning af refleksiv praksislæring er også anlagt læringsøkologiske og nyere praksisteoretiske perspektiver på refleksiv praksislæring. Fælles for alle de teoretiske optikker, som knytter sig til refleksiv praksislæring er, at læring foregår både processuelt, individuelt og i samarbejde med andre. Derudover er læring mere end tænkning, da læreprocessen også inkluderer erfaringer og oplevelser. Situationen og konteksten har ligeledes indflydelse på læring og udvikling af kompetencer. Det er gennem refleksionen at erfaringer og oplevelser knyttes til tænkning. De teoretiske perspektiver har alle et fokus på praksis som central for udvikling af ny viden, kompetencer og erkendelser.

Grundprincipper for undervisning som fremmer refleksiv praksislæring

Der er udarbejdet 6 grundprincipper, som afsæt for undervisningen:

  1. De studerendes egne erfaringer og oplevelser inddrages i undervisningen
  2. Undervisningen planlægges med passende forstyrrelser
  3. Undervisningen tilrettelægges som udforskning
  4. Undervisningen tager udgangspunkt i det gode eksempel
  5. Underviser og studerende samarbejder om læreprocessen
  6. Underviser og studerende skaber rum for læring

Udbredelse

Refleksiv praksislæring har fundet udbredelse på andre uddannelsesinstitutioner.

Danmarks Medie og Journalisthøjskole har de seneste år arbejdet med at implementere refleksiv praksislæring i egne uddannelser. Senest har Politiskolen i København, Professionshøjskolen UC Lillebælt og erhvervsakademiet Cphbusiness (Copenhagen Business Academy) vist interesse for at arbejde med refleksiv praksislæring.

Også internationalt har denne professionsdidaktiske og pædagogiske tilgang fået opmærksomhed. Den internationale udbredelse af refleksiv praksislæring er blandt andet opstået gennem de internationale forskningskonferencer, som afholdes hvert andet år af forskningsprogrammet og Enhed for Refleksiv Praksislæring. Disse forskningskonferencer bidrager samtidigt til publicering af ny viden om refleksiv praksislæring både nationalt og internationalt.

En moderne og bæredygtig professionsdidaktik

Refleksiv praksislæring har til formål at sikre uddannelsen af professionelle til at kunne forholde sig kritisk reflekterende og vurderende i relation til den kontinuerlige udvikling, som arbejdspladser og samfundet undergår.

Refleksiv praksislæring bidrager til, at studerende ikke kun anvender eksisterende viden, men også er med til at opsøge, udforske og udvikle ny viden til gavn for deres profession. Derudover medvirker refleksiv praksislæring til, at de studerende og senere professionelle opnår kompetencer til at forholde sig til og vurdere relevansen af nye tiltag, teknologier, redskaber, processer, procedurer og andet, som måtte influere på professionspraksis. På denne måde understøtter refleksiv praksislæring den professionelles livslange læring og kompetencer til kontinuerlig forbedring af den professionelle praksis.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Litteratur

  • Horn, L. H., Pedersen, P. M., & Georgsen, M. (2021). Teori og praksis i professionsdidaktik: En bog om refleksiv praksislæring. Aalborg Universitetsforlag.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig