Hørmested Kirke

I romansk tid blev langt de fleste kirker opført af natursten. Den romanske periode er ca. 1050-1275. Dette gælder også i Hørmested Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre, hvilket særligt er synligt på sydsiden.

I kirkens ældste dele er der bevaret flere oprindelige detaljer. Dette gælder bl.a. det lille vindue i korets nordmur, som har en usædvanlig overligger med indhuggede figurer, samt indgangsdøren fra våbenhuset på nordsiden. Den tilsvarende dør i syd ses både indvendigt og udvendigt som en tilmuret niche.

I sengotisk tid (ca. 1400-1550) blev skibet forlænget mod vest, hvilket tydeligt ses udenpå kirken. Kvadre fra den nedrevne vestgavl er nemlig kun genbrugt nederst i det nye murværk, mens overdelen er af hvidkalkede munkesten. I murværket er der derfor tydelig kontrast mellem den gamle del af kirken, som kun er af kvadre, og den yngre del, som er bygget af blandede materialer. Vestforlængelsens gavl er udsmykket med 11 trappeformede kamtakker.

Våbenhuset nord for skibet er som nævnt fra 1703, men blev oprindeligt opført som gravkapel. I midten af 1800-tallet rev man et ældre våbenhus af ukendt alder ned ved skibets vestende, og derfor blev det nødvendigt at bygge kapellet om til våbenhus.

Indvendigt præges kirkerummet af samspillet i rummets farver. Kirkens bænke i grøn, orgelpulpituret i rød og grøn, det flade bjælkeloft i en brunlig rød, som sammen med de hvidkalkede vægge giver rummet et afdæmpet indtryk.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er helt enkelt udsmykket med en rundstav, dvs. et profileret bånd, på plinten, altså den lave sokkel mellem foden og kummen.

Altertavlen i kirken er i højrenæssancestil og stammer fra 1591. Centralt ses et maleri af den korsfæstede Kristus med Jomfru Maria og Johannes ved sin side, mens det omgivende rammeværk er lavet af to søjler, som bærer en trekantet gavl, hvorpå den opstandne Kristus er malet.

Den smukt udførte prædikestol er fra 1592. På fire fag er der malet billeder af de fire evangelister, hver i en rundbuet ramme med trekantet gavl. Mellem hvert af fagene er der udskårne søjler. Den store lydhimmel er fra samme tid.

Orgelpulpituret (altså balkonen) i skibets vestende er fra begyndelsen af 1700-tallet og var oprindeligt indrettet til et herskabspulpitur, dvs. et sted, hvor velhavende og fremtrædende borgere kunne sidde under gudstjenesten.

Foran alteret ses den rigt udformede alterskranke, som er af støbejern og stammer fra 1736.

På nordvæggen er der ophængt en kisteplade fra 1718.