Faktaboks

Hover Kirke
Sogn
Hover Sogn
Provsti
Vejle Provsti
Stift
Haderslev Stift
Kommune
Vejle Kommune

Hover Kirke (Vejle). Foto: 2009.

.

Hover Kirke (Vejle). Klokkestabel ved Hover Kirke. Foto: 2009.

.

Hover Kirke (Vejle). Foto: 2009.

.

Hover Kirke.

.

Hover Kirke er en oprindeligt romansk landsbykirke lidt nordvest for Vejle. Kirken udmærker sig særligt ved sin karakteristiske loftsudsmykning.

Kirkebygning

Kirken består af et kor og et skib fra romansk tid, omkring 1250. I senmiddelalderen tilføjede man et tårn på skibets vestende, som senere blev skåret ned i højde med skibet. Våbenhuset på sydsiden af skibet er fra efter Reformationen, og på skibets nordside fandtes der mellem 1676 og 1851 et gravkapel.

I dag er kirken hvidkalket udvendigt, mens tagene er belagt med bly.

Den romanske kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Hover Kirke, hvor de ældste dele primært er bygget af frådsten. Den vestlige del af skibets nordside er dog bygget af munkesten, dvs. store mursten.

I kirkens ældste dele er der kun bevaret enkelte oprindelige detaljer. Nichen på ydersiden af korets østmur er f.eks. et tilmuret vindue fra romansk tid, og døren til våbenhuset sidder stadig hvor kirkens oprindelige indgangsdør sad.

Tilbygninger og ombygninger

Kirkens senmiddelalderlige tårn er i dag kun bevaret som et tårnrum, idet overdelen af tårnet blev skåret ned engang mellem 1617 og 1767. Den brede, spidse bue mellem tårnrummet og skibet, som oprindeligt bar vægten af tårnet, er endnu bevaret.

Våbenhuset på skibets sydside er sandsynligvis fra sidste halvdel af 1500-tallet. Det er ligesom tårnet bygget af munkesten, og indtil 1955 fandtes der en trappe til et nu nedtaget pulpitur (en balkon) i skibet.

Efter Reformationen blev der også indbygget to krypter under koret. Trappen ned til disse krypter har siden engang efter 1833 været blokeret af en gravsten.

Mellem 1676 og 1851 stod der som nævnt et kapel på skibets nordside. Dets placering er endnu tydelig i det udvendige murværk, da man kan se hvor den tilmurede bue imellem kapellet og skibet fandtes.

Kirkens indre

Kirkens indre præges af en gennemgribende istandsættelse i 1954-1955. Her fik skibets loft sin meget karakteristiske udsmykning ved kunstneren Mogens Jørgensen. Udsmykningen i kraftige blå og gule farver består af en række rektangulære felter med geometriske mønstre, og betragtes som et af de allertidligste eksemplarer på abstrakt kunst i danske kirker.

Kalkmalerier og glasmosaik

Ved istandsættelsen af kirken blev der også afdækket et kalkmaleri fra omkring 1250-1275 øverst på muren mellem koret og skibet. Det fragmentarisk bevarede kalkmaleri forestiller to siddende apostle, som nok har været en del af en større frise med de 12 apostle og Kristus i midten over korbuen.

I skibets vestvindue findes der en abstrakt glasmosaikrude fra 1980, der som loftet er udført af Mogens Jørgensen.

Inventar og gravminder i Hover Kirke

Inventaret i Hover Kirke er fra flere forskellige perioder. Særligt 1600-tallet er stærkt repræsenteret, mens farvesætningen i store træk er fra 1960’erne.

Døbefont fra romansk tid

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med sjældne figurfremstillinger under i alt otte arkadebuer. Motiverne kan ikke alle identificeres, men nogle af dem synes at afbilde scener fra Jesu liv og genkomsten på dommedag.

Inventar fra 1600-tallet

Altertavlen er fra omkring år 1600, men fremstår i dag præget af Mogens Jørgensens bemaling og udsmykning i 1968, hvor den fik sine karakteristiske lilla farver og abstrakte malerier. Det samtidige alterbord fik også sin nuværende farvesætning ved samme lejlighed. Det lille krucifiks foran alteret er fra omkring år 1700.

Prædikestolen er fra 1684, og er som altertavlen præget af bemaling fra 1967. Prædikestolens fag er udsmykket med våbenskjolde, mens fagene opdeles af kraftige snoede søjler. Den tilhørende himmel er samtidig, mens opgangen er fra 1874.

Gravminder

Af gravminder i kirken kan nævnes en mindesten samt to gravsten, alle fra 1700-tallet.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig