Høm Kirke

De romanske kirker blev bygget i rundbuet stil, og en del var i natur- og teglsten. I Høm er den opført i kampesten, frådsten og kridt.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er stadig i brug, mens norddøren muret til. Der har oprindeligt været to vinduer i hver langside af skibet, og der har været et vindue mod nord i koret og et mod øst i apsissen, men de er helt eller delvist muret til.

Apsissen er over det runde, tilmurede østvindue dekoreret med svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener, der i toppen bindes sammen af rundbuer. Både korets og skibets østlige gavle er glatte. De har som dekoration kun en enkelt tinde på kammens top. Disse tinder er angiveligt blevet sat på i den gotiske periode.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Her fik man mulighed for at bygge lettere konstruktioner, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

De gotiske tilbygninger er vist nok overvejende opført i munkesten. Våbenhuset har en fladbuet dør i et rundbuet murfelt, men ellers er gavlen glatpudset og uden dekorationer. Tårnet har mod alle verdenshjørner dobbelte glamhuller, og det har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og højblændinger.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede loft. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke. I apsissen er der dog bevaret et halvkuppelhvælv fra den tidligere, romanske periode.

Foran korbuen står der i skibet en romansk døbefont af granit. Dens kumme har på siderne indridsede bueslag, og om skaftet har den en svær tovsnoning. Fonten står på en nyere fod af kantstillede, gule teglsten.

Opsat i skibets nordøstlige hjørne er der en træfigur af Marias himmelkroning. Den stammer fra en sengotisk altertavle fra omkring år 1475. Figuren viser Gud Fader med verdenskuglen støttet på venstre knæ sætter med højre hånd kronen på Jomfru Maria.

I kirken er der desuden et korbuekrucifiks fra 1563. Den relativt lille figur har i tornekronen naturlige torne. Som navnet antyder hang det oprindeligt på den traditionelle plads over korbuen.

Altertavlen fra omkring år 1700 er senbarok. Det ovale midterfelt omgives af en bladkrans og rammeværk af store akantusranker med roser, solsikker, grankogler og drueklaser. Foroven sidder et krucifiks og forneden to våbenskjolde for kirkeejeren. Rammen er nu forgyldt, og det ovale felt har påmalet skriftsted.

I korets nordvæg og i våbenhuset er der opsat to gravsten fra henholdsvis 1655 og 1716.