Højby Kirke

Kirkegården er udvidet mod vest og nord ad flere omgange, men øst for den nord-sydgående lindeallé har den endnu bevaret sine gamle grænser mod nord, øst og syd. Den ældste del mod nord er angiveligt fra middelalderen, men ellers veksler materialerne alt efter tidspunktet, murpartiet er bygget. Der er køreporte, hvor alléen rammer murene.

Kirken består af et romansk kor og skib fra 1100-tallet, opført i rå og kløvede marksten. Sidst i 1300-tallet fik koret og skibet hvælv, mens tårnet er fra starten af 1400-tallet. I 1400-tallets anden halvdel blev der opført et sakristi ved korets nordside, mens det nuværende våbenhus ved skibets syddør og kapellet på skibets nordside er fra den seneste del af middelalderen. Tilbygningerne til skibet og koret er i røde munkesten.

I dag bærer kirken i høj grad præg af istandsættelsen i 1871-1872, hvor man havde forsæt om at føre kirken ”tilbage til sit middelalderlige udseende”. I den forbindelse blev murene, der stod kalkede, afrenset, så kirken i dag står i blank mur med synlige sten. Adskillige mure og gavle blev desuden fornyet.

Af den oprindelige kirke står murværket tilbage i både det tre fag lange skib og i koret. Murværket er med sine op mod 1,5 meter usædvanlig tykt. Syddøren er stadig i brug, mens den blændede norddør kan ses i murværket udefra. Korets østre og nordre vinduer er bevaret, men blændede. Skibet har oprindelig haft tre vinduer i henholdsvis nord- og sydmuren, hvoraf det østligste og vestligste i nord samt det vestligste i syd er bevaret. I anden halvdel af 1300-tallet tilføjede man gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker på de vestre taggavle.

I starten af 1400-tallet blev tårnet opført. Dets taggavle har gotiske dekorationer af kamtakker og høje murnicher.

Sakristiet ved korets nordside er fra 1400-tallets midte. Gavlen prydes af en enkelt spidsbuet murniche og krones af kamtakker.

Våbenhuset foran skibets syddør stammer fra første del af 1500-tallet. Begge langmure og taggavlen med murdekorationer er udvendig totalt fornyet i 1871-1872.

Kapellet nord for skibet har karakter af en korsarm. Det er angiveligt opført i middelalderens sidste tid, men fremstår nu helt uden daterende detaljer.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter, som blev tilføjet i skib og kor i anden halvdel af 1300-tallet. I 1871-1872 blev korbuen udvidet som spidsbue.

Tårnrummets indre dækkes af et velformet stjernehvælv, og det åbner sig mod skibet i en lav, spidsbuet arkade. Tårnet og sakristiet er de eneste bygningsdele, der har bevaret middelalderlige tagværker. Kirkens øvrige tagværker blev alle fornyet 1835-1836, korets igen i 1865.

Af kalkmalerier fra 1300-tallet er fragmenter bevaret på skibets og korets nordre vægge.

De resterende stammer fra 1400-tallet, hvor der ses dekorationer med diverse blade og figurfremstillinger på de fleste hvælvkapper i skib og kor. Disse nævnes nedenfor fra øst, syd, vest til nord.

I koret illustrerer udsmykning tilsammen dommedag, herunder Den dømmende Kristus, en basunblæsende engel, Mikael Sjælevejer og Helvede.

I skibets østligste hvælv er gengivet helgenlegender, der dog kun er bevaret mod syd og nord, hvor man ser henholdsvis Olav den Helliges kapsejlads og Sankt Laurentius martyrium.

I skibets midterste hvælv vises i østkappen Sankt Jørgens kamp mod dragen. De resterende kapper fortæller Kristi barndomshistorie med bebudelsen og forkyndelsen for hyrderne, kongernes tilbedelse og fremstillingen i templet.

I skibets vestligste hvælv afbildes Sankt Eligius, Sankt Stefans martyrium, et memento mori-motiv (”Husk, at du skal dø”), som forestiller en mager, nøgen person, som kommer ridende på en okse med en spændt bue, parat til skud, der symboliserer dødens sikre komme, samt på den nordre hvælvkappe moraliserende scener.

Alterbordet er for den vestlige to-tredjedels vedkommende oprindeligt, mens resten antagelig er en gotisk tilføjelse. Alterbordspanelet er fra 1500-tallets sidste fjerdedel med malerier, der forestiller Jesu fødsel, opstandelse og himmelfart.

Døbefonten i granit er romansk. Den er af den såkaldte Roskildetype. Dåbsfadet er fra 1621.

Altertavlen fra perioden 1475-1500 er en gotisk skabstavle med to fløje. I midten er afbildet korsfæstelsen, hvor Kristus flankeres af de to røvere. Fløjene rummer hver tre reliefskårne fremstillinger. På nordfløjen gengives episoder fra Kristi barndomshistorie, mens lidelseshistorien fortælles på sydfløjen. Øverst ses et maleri fra omkring år 1630 af opstandelsen.

På nordvæggen i skibets østfag hænger et korbuekucifiks fra omkring år 1500, som tidligere hang over på triumfvæggen.

Prædikestolen har malet årstallet "1656" på himlen. På prædikestolen ses fem scener, som fra vest mod øst viser syndefaldet, korsfæstelsen, mannaregnen, Jesu dåb og nærmest vinduet dommedag.

Kirkebænkenes gavle, hvoraf der er bevaret næsten 50, har reliefskåret årstallet "1555" på sig. Deres sæder og rygstød blev fornyet ved restaureringen i 1961-1964.

I skibets sydside mellem stolene ved opgangen til prædikestolen, står degnestolen fra år 1589. I sakristiet står en blåmalet skriftestol, som angiveligt er fra 1777.

På tårnrummets nordvæg hænger et epitafium, dvs. et mindesmærke, fra 1628 over en tidligere præst i kirken, Escheri Barthol (Eske Bertelsen).

På den vestlige væg i kapellet hænger ligeledes et mindesmærke, her fra 1748.

Af gravsten i kirken kan nævnes en romansk trapezformet sten besmykket af et reliefhugget kors i våbenhusets sydsokkel, øst for indgangen. I sakristiets gulv i det nordøstlige hjørne er der en gravsten fra 1600-tallet, som er genbrugt i 1748 over Haans Nyegaard (1682-1748), tidligere præst i kirken.

På kirkegården er der flere monumenter fra midten af 1800-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Højby Kirke i Odsherred på sogn.dk