Hæstrup Kirke

I romansk tid (perioden er ca. 1050-1275) blev langt de fleste kirker opført i natursten. Dette gælder dog kun delvist i Hæstrup Kirke, hvor kun det nederste af murene er i granitkvadre, mens det øvrige murværk er i munkesten, dvs. store middelalderlige mursten.

I kirkens ældste dele er kun få oprindelige detaljer bevaret. Dette gælder den runde korbue mellem koret og skibet samt indgangsdøren fra våbenhuset på nordsiden. Den tilsvarende dør i syd kan ses udvendigt som en tilmuret niche. Traditionelt sad dørene i romanske kirker henimod vestenden, og dermed bliver det synliggjort, hvor den sengotiske udvidelse af skibet starter, da dørene i dag nærmest er midt i skibet.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af inventarets og bræddeloftets rustrøde farvesætning, som er afstemt med teglstensgulvet og står i kontrast til de hvidkalkede vægge.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont i granit. Den er udsmykket med en tovstav, dvs. et profileret bånd med tovsnoninger, under kummens munding. Foden er fra 1800-tallet eller 1900-tallet og er udsmykket med forskellige relieffer, bl.a. fredsduen.

Prædikestolen er fra 1622. På dens fag ses forgyldte indskrifter på latin og små rundbuede felter med brede rammer, hvori der er malet våbenskjolde. Fagene opdeles af udskårne dobbelte søjler.

Altertavlen fra 1950 er en skabsaltertavle, hvori der er malerier af kunstneren Poul Høm (1905-1994). Det centrale maleri forestiller Jomfru Maria med barnet, mens tavlens øvrige malerier også er af børn, nederst et spædbarn.

I kirken findes et epitafium, dvs. en mindetavle, sat over en mor og søn, som døde i hhv. 1754 og 1774. Hertil kommer en gravsten i våbenhuset fra 1704.