Faktaboks

Hårslev Kirke
Sogn
Hårslev Sogn
Provsti
Næstved Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Næstved Kommune

Hårslev Kirke er en sognekirke, der ligger i den lille landsby Hårslev ca. 19 kilometer vest for Næstved.

Kirkegården

Kirkegården er udvidet mod øst, og den er til alle sider omgivet af hegnsmure fra tiden efter 1850.

Kirkebygningen

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Hårslev Kirke afviger orienteringen en del mod nord. Kirken er hvidkalket med røde tegltage. Den består af et romansk kor og skib, som er opført i rå og kløvede kampesten. I gotisk tid er der bygget et tårn på nordsiden.

I den romanske kirke var der et vindue mod øst, men det er i dag blændet og delvist ødelagt af en senere indsat præstedør. Skibet har haft tre noget bredere vinduer i hver af langmurene. De fem af dem indgår i de nyere vinduer, mens det vestligste nordvindue er bevaret ubeskadiget lige over døren. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. På sydsiden ses der spor af den oprindelige dør, mens norddøren er fuldstændig lavet om.

Det lave tårn står på tværs af kirkens længderetning, hvilket er atypisk. Det er tilbygget af munkesten i den sengotiske periode. Ejendommeligt nok er det bygget en meter fra skibets mur ud for norddøren, og derfor var der behov for at forbinde de to med en samtidig mellembygning. Tårnet har i toppen af murene dobbelte glamhuller til klokkernes lyd. Mod nord har taggavlen gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher. Mod syd er taggavlen med kamtakker muret om.

Indeni er kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter, som stammer fra den sene del af middelalderen. Korets hvælv er af en almindelig sengotisk karakter. Mellem koret og skibet er der en stor, rundbuet triumfbue, som er udvidet, og tagenes konstruktioner er fra den sene del af middelalderen.

Inventar

Af middelalderligt inventar er der bevaret en romansk døbefont af granit. Den har en bægerformet kumme, som har en tovsnoning foroven og flere i bunden.

Kirkens bænke er fra 1854.

Altertavlen

Altertavlen er særdeles bevaringsværdig. Den har to fløje med otte relieffer og tolv apostelfigurer. Midterskabets to midterste relieffer er indsat i 1632. De viser foroven den sidste nadver og forneden korsfæstelsen. De to grupper er muligvis af Abel Schrøder.

De mindre scener i midterskabet er fra Jesu barndomshistorie, som er udført i årene 1515-1525. Ud fra stilistiske kriterier, specielt gengivelserne af hår og skæg, tilskrives tavlen den såkaldte Næstvedkrucifiksmesters værksted. Den er den eneste kendte tavle fra dette værksted. Værkstedet kendes primært fra krucifikser og sidefigurer til dem. Tavlens bemaling er fra 1937.

Prædikestolen

Prædikestolen er fra perioden 1825-1850. Den har blanke felter og er egetræsmalet med enkelte forgyldninger.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig