Guldbjerg Kirke er et eksempel på en tidlig gotisk teglstensbygning, som i lighed med mange andre middelalderlige kirker er blevet udvidet flere gange efter opførelsen.
Guldbjerg Kirke ligger ca. 4 km sydøst for Bogense på Nordfyn.
Guldbjerg Kirke er et eksempel på en tidlig gotisk teglstensbygning, som i lighed med mange andre middelalderlige kirker er blevet udvidet flere gange efter opførelsen.
Guldbjerg Kirke ligger ca. 4 km sydøst for Bogense på Nordfyn.
Kirken er en gotisk teglstensbygning, der oprindeligt har været forholdsvis lille og derfor er blevet udvidet ad flere omgange. I dag består kirken af det oprindelige skib, der i senmiddelalderen blev forlænget, ligesom også koret, våbenhuset og tårnet er fra senmiddelalderen. Tilbygningen på kirkens østgavl, som i dag fungerer som ligkapel, er fra begyndelsen af 1800-tallet.
I dag er kirken hvidkalket både ind- og udvendigt, og taget er belagt med røde tegl.
Den oprindelige, sengotiske kirke har været ganske lille og er formentligt opført i 1200-tallets slutning eller i 1300-tallet. Koret, som senere er ombygget, har været smallere end skibet. Kirken er bygget af gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten, på en sokkel af kvadersten. I det indre er de fleste detaljer, som kunne afsløre kirkens allertidligste indretning, forsvundet. Dog er kirkens spidsbuede trimfbue mellem kor og skib stadig bevaret.
I løbet af 1400-tallet og 1500-tallets begyndelse gennemgik kirken en lang række bygningsmæssige forandringer. Den første ombygning af kirken skete, da skibet blev forlænget mod vest. I samme ombæring rejstes en tårnoverdel i to stokværk, dvs. etager, over den nye vestforlængelse, så kirken hermed blev udstyret med et tårn. Tårnet er bygget med kamtakkede gavle mod øst og vest med blændingsdekorationer – et typisk træk for den gotiske arkitektur.
Koret blev revet ned i tiden omkring år 1500, og man opførte et nyt med krydshvælv, og kirken blev således omdannet til et langhus, dvs. at koret og skibet går ud i ét uden en bygningsmæssig adskillelse. Der opførtes også et våbenhus ud for kirkens syddør.
Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de krydshvælvede lofter, der for skibets vedkommende stammer fra kirkens opførelse, mens korets vægge og lofter er fra ca. år 1500. Senmiddelalderens vestforlængelse markerer sig stadig i dag i kirkerummet med en spidsbuet arkade, der minder om kirkens triumfbue, mellem skibet og forlængelsen. De senmiddelalderlige dele af kirken har ikke forandret sig meget op til i dag. Den væsentligste bygningsmæssige ændring er et materialhus, som er opført ved korets østgavl i løbet af 1800-tallet, og som i dag fungerer som ligkapel.
Inventaret i Guldbjerg Kirke er fra flere forskellige perioder af kirkens lange historie og strækker sig helt op til i dag.
Kirkens ældste inventarstykke er en klokke fra 1507 lavet af Poul Grydestøber fra Middelfart. Den har indskriften ”Hjælp Gud og Skt. Hans Poul Grydestøber i Middelfart. I Herrens år 1507”. Den er udsmykket med flere bibelske motiver, blandt andre korsfæstelsen med Maria og Johannes, evangelisten Johannes og den korsfæstede Kristus.
En del inventar er fra 1600-tallet, blandt andet alterstager, prædikestolen og en dørfløj med dekorationer og indskrift fra giveren. Prædikestolen er fra 1648, men kom først til Guldbjerg Kirke under 1800-tallets istandsættelse af kirken. Den fik ny bemaling i 2010, men farvearkæologiske undersøgelser har afsløret fire ældre lag af bemaling.
I forbindelse med en hovedistandsættelse af kirken i starten af 1800-tallet blev en del nyt inventar anskaffet, herunder et altermaleri af korsfæstelsen, alterskranken og døbefonten, som begge er udført i empire-stil med gråblå marmorering.
Kirkens nuværende altermaleri fra 2011 malet af Frank Hammershøj (f. 1940) erstatter et ældre maleri fra 1800-tallet, der nu er opsat på bagsiden af altertavlen. Frank Hammershøjs værk med titlen "Færgemanden" er en abstrakt fremstilling af Den hellige Kristoffer, som fragter Jesus over floden.
Af gravminder kan nævnes to små gravsten i kalksten fra 1600-tallet, der i dag begge er opstillet i kirkens våbenhus. Hvem disse gravminder er sat over, lader sig ikke afsløre, da stenene har ligget i våbenhuset som trædesten inden for kirkedøren og har derfor betydeligt slid.
Et kirkegårdsmonument fra 1851 nord for kirken er sat over sognefoged og gårdmand Christen Jespersen. Det er udført i støbejern i nygotisk stil og forestiller en himmelport.
Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet mod nord omkring 1865. Kirkegården indhegnes af et lavt kampestensdige med gammel oprindelse. Kirkegårdens hovedindgang er en middelalderlig portal med køreport og fodgængerlåge. Den står med hvidpudsede munkesten og røde vingetegl ligesom kirken. Derudover findes også to middelalderlige fodgængerporte i det østre og venstre hjørne af kirkegården.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.