Grindløse Kirke vidner med sine mange synlige bygningsspor om flere forskellige om- og tilbygninger i kirkens lange historie fra romansk tid og op til i dag.
Kirken er placeret lige syd for landsbyen Grindløses centrum, som ligger ca. 8 km øst for Bogense.
Kirken set fra nord. Støttepillerne på nordsiden af kirken er formentlig fra en restaurering i 1800-tallet og er sat op for at forhindre, at kirkens murværk skrider ud.
Kirken består af et kor og skib fra romansk tid. Den romanske periode er ca. 1050-1275. Senere i middelalderen, i gotisk tid (ca. 1250-1550), blev et kapel og et våbenhus føjet til på skibets nordside og et tårn med trappehus på skibets vestende. På både koret og skibets nordside står udvendigt kraftige støttepiller, der formentligt stammer fra en restaurering i 1800-tallet, og som er sat for at forhindre begyndende udskridning af kirkens murværk.
I dag står kirken i blank mur med synlige byggematerialer udvendigt, som afslører mange ældre byggespor, mens taget er belagt med røde tegl.
I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Grindløse Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.
I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der bevaret flere oprindelige detaljer. I koret ses dobbeltsmigede vinduesåbninger, dvs. med to skråsider. Desuden ses i skibets sydmur en nu indmuret og lavtsiddende halvcirkulær tympanon, som er stenen over dørens overligger, som formentligt stammer fra kirkens oprindelige syddør, og som så senere er blevet genbrugt. Også kirkens oprindelige norddørs placering lader sig afsløre af en synlig vandret overligger.
Den ældste ombygning er formentligt korets hvælv, som stammer fra slutningen af 1300-tallet eller starten af 1400-tallet. Senere følger våbenhuset i nord, tårnet mod vest, overhvælvningen af skibet og endelig et kapel på kirkens nordside.
Våbenhuset, som i dag er revet ned, blev opført ud for skibets norddør. I dag fungerer tårnrummet som våbenhus.
Tårnet, som er væsentligt smallere end skibet, er tre etager højt, har kamtakkede gavle med blændinger, dvs. murnicher, mod øst og vest og flere synlige, men nu tilmurede oprindelige vinduesåbninger. Tårnet er fortrinsvist bygget i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten i tegl, bortset fra fundamentet, som er sat med genanvendte granitkvadre fra skibet.
Det nu nedrevne, middelalderlige kapel, var opført op ad skibets nordside og har haft to spidsbuede arkader som åbning ind til kirkeskibet. Kapellet blev revet ned i 1800-tallet, og arkaderne blev herefter muret til.
Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de krydshvælvede lofter over både kor og skib, hvoraf hvælvene over koret formentligt er ældst. Derudover præges kirken af farvesætningen på de større inventarstykker, som stammer fra en hovedistandsættelse af kirken i 1929, og som er holdt i rødlige nuancer med broget dekoration på profiler og relieffer.
I 2003 blev der fundet spor efter kalkmalerier i kirkens kor, som i dag dog alle er overkalkede. Man kunne konstatere motivet af et indvielseskors, som blev malet på væggene de steder, hvor bispen ved kirkens indvielse havde gjort korsets tegn. I hvælvet blev flere sen- eller eftermiddelalderlige ornamentale kalkmalerier med rankedekoration opdaget. Derudover var der i begge sider af korbuens åbning rester efter bemaling af skiftevis sorte og røde sten.
Inventaret i Grindløse Kirke er fra flere forskellige perioder. Særligt middelalderen og renæssancen er stærkt repræsenteret.
Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med fladbuede arkader med glatte søjler på kummen, og foden er udformet som et omvendt terningkapitæl, dvs. at søjlens hoved er udformet som en terning. Døbefonten er en del af en gruppe af nordfynske fonte dekoreret med arkader, som også ses i nabokirkerne i Klinte Kirke, Lunde Kirke og Marslev Kirke.
Kirken råder over et særligt dåbsfad, som blev givet til kirken i starten af 1800-tallet, men er fra 1500-tallet, produceret i Nürnberg, og prydes af en medaljon med motivet af syndefaldet omkranset af egeløv og malteserkors. Initialerne af de tidligere ejere er desuden præget på fadet.
Prædikestolen er fra højrenæssancen og har indskåret datering fra 1604. Den er en del af en hel gruppe af fynske prædikestole, som stammer fra værksteder i Assens eller Middelfart. Den er udsmykket ned stærke farver og guirlander med kvaster, frugt og blomster samt evangelistfigurerne.
Kirkens altersølv er fra 1700-tallet og skænket til kirken i 1730, og det består af et bæger til nadvervinen og en lille såkaldt disk, som er en lille tallerken til nadverbrødet.
Kirkebænkene stammer fra 1929, men flere af dem har genanvendte gavle og låger fra renæssancetidens herskabsstole, som er udsmykket med våbenskjoldet for den slægt, de oprindeligt har tilhørt.
Kirkens altermaleri Kvinderne ved graven er udført af Christoffer Faber (1800-1869) i 1849, og viser mødet påskemorgen mellem Kristus og de tre kvinder på vej fra den tomme grav for at videregive budskabet.
Af kirkens gravminder kan nævnes en mindetavle af grå kalksten, sat i 1800-tallets første årti for Jacob og Sara Østrup og deres eneste barn, Anna Cathrina i ”sin Blomstrende Alders femtende år”. Den er udsmykket med en engel med basun og nøgle, og indrammet af akantusbladrækker og firbladede blomster. Tavlen er opsat i skibets nordvæg.
En ældre gravsten fra slutningen af 1500-tallet er sat over det adelige par Anders Emicksen og hustru Margrete von Anefeld. Parret ses stående under en våbenprydet arkade, og Anders Emicksen vises standsmæssigt i rustning og med venstre hånd på sværdet, mens Margrete von Anefeld er iført pibekrave og enkedragt. Den har oprindeligt ligget i kirkens kor, men er i dag indmuret i korets sydmur.
Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet mod øst og sydvest i slutningen af 1800-tallet. Rundt om kirkegården er der et kampestensdige. Kirkegårdens hovedindgang er en senmiddelalderlig portal i munkesten. Portåbningen er rundbuet og rundt om prydet med mindre rundbuede nicher og har en mindre fodgængerindgang på østsiden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.