Grønlands juridiske vej til selvstændighed er for nuværende fastlagt i lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre.

Retten til selvbestemmelse

Selvstyreloven indeholder modsat størstedelen af andre love en præambel, det vil sige en indledende tekst, hvori det grønlandske folk i henhold til folkeretten anerkendes som et folk med ret til selvbestemmelse.

Selvstændighedsprocedure

Selvstyrelovens § 21 fastsætter den nugældende procedure for Grønlands vej til selvstændighed fra Danmark. Det følger af bestemmelsen, at en beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk.

Såfremt det grønlandske folk træffer beslutning om selvstændighed, følger det videre af selvstyrelovens § 21, at der skal indledes forhandlinger mellem den danske regering og Naalakkersuisut med henblik på gennemførelse af selvstændighed for Grønland.

En endelig aftale mellem den danske regering og Naalakkersuisut om grønlandsk selvstændighed kan ikke indgås uden samtykke fra Inatsisartut og Folketinget. Videre skal aftalen godkendes ved en folkeafstemning i Grønland.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig