Stemmeafgivning på Københavns Rådhus ved folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet d. 1. juni 2022. Claus Bech/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

folkeafstemning

Artikelstart

Folkeafstemning betyder, at elementer af direkte demokrati under bestemte omstændigheder anvendes som en integreret del af repræsentative styreformer.

Faktaboks

Også kendt som

referendum (flertal: referenda)

Der er fire hovedformer af folkeafstemninger. De omtales og opdeles ikke på helt samme måde af de forskellige samfundsforskere, der har skrevet om emnet.

De to første hovedformer er top-down, dvs. udskrevet af de politiske myndigheder; de to andre er bottom-up, fremkaldt af vælgerne. De to første former findes i Danmark, men det gør de to sidstnævnte ikke.

Fire hovedformer

(1) Obligatoriske folkeafstemninger, hvor beslutninger af en bestemt art, fx en forfatningsændring, skal underkastes en afstemning blandt vælgerne, fordi det er krævet i forfatningen.

(2) Folkeafstemninger, som udskrives af en regering, folkerepræsentation eller kommunalbestyrelse, selv om de ikke er krævet i forfatningen, eller som begæres af en del af folkerepræsentationen om et netop vedtaget lovforslag (frivillig folkeafstemning, somme tider også omtalt som fakultativ folkeafstemning).

(3) Folkebegæring, hvor et vist antal vælgere eller en vis procentdel af vælgerne kan fremkalde en afstemning om et netop vedtaget lovforslag eller en eksisterende lov.

(4) Folkeinitiativ, hvor et vist antal vælgere eller en vis procentdel af vælgerne har adgang til at fremsætte forslag til beslutning, som derefter gøres til genstand for en afstemning blandt vælgerne enten umiddelbart eller efter behandling i folkerepræsentationen.

Folkeafstemninger kan opdeles efter deres retlige virkning, hvor der sondres mellem den rådgivende (eller konsultative) folkeafstemning, hvor afstemningens udfald ikke er retligt bindende, men alene rådgivende for det lovgivende organ, og den bindende (eller decisive) folkeafstemning, hvor afstemningen er retligt bindende, således at et negativt udfald medfører beslutningens bortfald, og et positivt udfald, at beslutningen skal stå ved magt.

Reelt kan rådgivende afstemninger dog også være bindende. Det skyldes, at ansvarlige politikere næppe ville foreslå en lovgivning med et væsentligt andet indhold end det vedtagne, for eksempel at vælgernes beslutning i 1953 om en valgretsalder på 23 år skulle tilsidesættes, og 21 år straks indsættes i stedet.

Folkeafstemninger blev anvendt lokalt og i kantoner i Schweiz allerede i middelalderen, men først nationalt gennem 1800-tallet. I dag anvender næsten alle demokratiske systemer folkeafstemninger under en eller anden form; dog har der aldrig været afholdt nationale folkeafstemninger i Indien, Israel, Japan og USA.

Folkeafstemninger blev indført i Danmark med Grundloven af 1915, hvorefter fremtidige grundlovsændringer skulle forelægges vælgerne til godkendelse eller forkastelse ved en obligatorisk og bindende folkeafstemning (1915-Grundloven § 93, 1953-Grundloven § 88). I 1953 blev mulighederne for afholdelse af folkeafstemning udvidet med først og fremmest indførelsen af såvel frivillige som bindende folkeafstemninger (ud over i forbindelse med grundlovsændringer (Grundloven § 42)).

Seks slags folkeafstemninger i Danmark

Der findes i dag seks muligheder for at afholde folkeafstemning i den danske styreform. Fem af disse muligheder omtales direkte i grundloven, og de er alle bindende:

(1) obligatorisk folkeafstemning i forbindelse med grundlovsændring (§ 88);

(2) frivillig folkeafstemning om visse typer af love (§ 42);

(3) obligatorisk folkeafstemning om love om valgretsalderen (§ 29);

(4) obligatorisk folkeafstemning om love om overladelse af beføjelser til mellemfolkelige myndigheder; i daglig tale ofte, men ikke helt juridisk korrekt, kaldt for suverænitetsafgivelse (§ 20);

(5) frivillig folkeafstemning om Folketingets samtykke på det udenrigspolitiske område (§42, stk. 6, jf. § 19);

(6) frivillig folkeafstemning, som vedtages ved lov, som derfor principielt og i retlig henseende "kun" er rådgivende.

Der er (til og med juni 2022) gennemført 23 nationale folkeafstemninger i Danmark, som er et af de lande, der har afholdt flest folkeafstemninger. I Europa har kun Irland, Italien og Schweiz afholdt flere; Schweiz er her i en kategori for sig selv med mere end 400 nationale folkeafstemninger.

Oversigt over danske folkeafstemninger:

Dato

Emne

Udfald

(1) Obligatoriske folkeafstemninger om grundlovsændring

6. september 1920

Ændring af grundloven af 1915

Godkendt

23. maj 1939

Ændring af grundloven af 1920

Forkastet

28. maj 1953

Ændring af grundloven af 1920

Godkendt

7. juni 2009

Ændring af tronfølgeloven

Godkendt

(2) Frivillige folkeafstemninger om visse typer af love

25. juni 1963

Lov om erhvervelse af landbrugsejendomme

Forkastet

25. juni 1963

Statshusmandsloven

Forkastet

25. juni 1963

Kommuners forkøbsret

Forkastet

25. juni 1963

Naturfredningsloven

Forkastet

(3) Obligatoriske folkeafstemninger om love om valgretsalder

30. maj 1961

Ændring af valgretsalder fra 23 til 21 år

Vedtaget

24. juni 1969

Ændring af valgretsalder fra 21 til 18 år

Forkastet

21. september 1971

Ændring af valgretsalder fra 21 til 20 år

Vedtaget

19. september 1976

Ændring af valgretsalder fra 20 til 18 år

Vedtaget

(4) Obligatoriske folkeafstemninger om love om overladelse af beføjelser

2. oktober 1972

Dansk tiltrædelse af EF

Vedtaget

2. juni 1992

Dansk tiltrædelse af Maastrichttraktaten

Forkastet

28. maj 1998

Dansk tiltrædelse af Amsterdamtraktaten

Vedtaget

28. september 2000

Dansk deltagelse i den fælles europæiske valuta, euroen

Forkastet

28. maj 2014

Dansk deltagelse i en fælles europæisk patentdomstol

Vedtaget

3. december 2015

Omdannelse af Danmarks retsforbehold til en tilvalgsordning

Forkastet

(5) Frivillige folkeafstemninger om love om Folketingets samtykke

18. maj 1993

Dansk tiltrædelse af Maastricht-traktaten suppleret med Edinburg-afgørelsen

Vedtaget

1. juni 2022

Afskaffelse af Danmarks forsvarsforbehold

Vedtaget

(6) Frivillige folkeafstemninger

14. december 1917

Salg af De vestindiske Øer

Flertal for salg

28. maj 1953

Valgretsalder nedsættelse fra 25 til 23 eller 21 år

23 år vedtaget

27. februar 1986

Dansk tiltrædelse af EF-pakken

Vedtaget

Læs mere i Den Store Danske:

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig