folkeafstemning - reglerne i Grundloven

Artikelstart

Der findes seks muligheder for nationale folkeafstemninger i Danmark. De fem er omtalt i Grundloven og er retligt bindende, se folkeafstemninger.

Faktaboks

Også kendt som

referendum (flertal: referenda)

Efter dansk rets regler om referenda, som findes i Grundloven, kræves der først og fremmest referendum, for at en ny regel kan opnå den særlige kvalitet, der giver den højere retlig værdi end almindelige love. Betingelserne i § 88 for ændring af Grundloven er usædvanlig strenge.

Et forslag om en ændring af Grundloven skal først vedtages af to på hinanden følgende Folketing med et mellemliggende valg, hvorefter forslaget skal godkendes af befolkningen. Dertil kræves, at der stemmes ja af et flertal af de deltagende vælgere, som skal udgøre mindst 40 % af alle stemmeberettigede.

Der er givet specielle bestemmelser for visse særlige ændringer af Grundloven. Det gælder valgretsalderen (§ 29) samt overladelse af statslig kompetence til mellemfolkelige myndigheder (§ 20). Sådanne lovforslag skal forelægges vælgerne, der for at forkaste dem skal stemme nej med et flertal, der skal være på mindst 30 % af de stemmeberettigede vælgere.

På disse to særlige områder kan den repræsentative lovgiver med andre ord gennemføre loven, medmindre en aktiv befolkning forkaster den gennem det direkte demokrati. Efter § 20 lægges forslag om overladelse af statslig kompetence dog kun ud til folkeafstemning, hvis lovforslaget vedtages med mindre end 5/6 flertal af Folketingets medlemmer.

Med § 42 blev i 1953 indført en generel regel om referendum som beskyttelse mod et folketingsflertal, der ønsker at gennemføre en lovgivning, som et stort mindretal i Folketinget mener, der er klar uvilje mod i befolkningen. 1/3 af Folketingets medlemmer (dvs. 60) kan i den situation begære folkeafstemning om et lovforslag, der er vedtaget af Folketinget.

Tinget kan dog også i denne situation alligevel beslutte, at forslaget i stedet skal bortfalde. For at forkaste forslaget ved en folkeafstemning kræves også her, at et flertal på mindst 30 % af de stemmeberettigede vælgere stemmer imod. Mindretalsbeskyttelsen gælder ikke love om økonomi, skatter, indfødsret, ekspropriation samt gennemførelse af traktater.

Der eksisterer en særregel til bekræftelse af folketingsflertallet, som vedrører Folketingets beslutninger om væsentlige folkeretlige forpligtelser, hvis beslutningerne er vedtaget i lovform. En særlig lov kan herefter bestemme, at et sådant samtykke skal til folkeafstemning efter afstemningsreglerne i Grundlovens § 42. Reglen anvendtes i 1993, da Folketingets tiltrædelse af Maastricht-traktaten med Edinburgh-afgørelsen blev sendt til den 2. folkeafstemning om Den Europæiske Union.

Endelig kan der ved lov vedtages, at der afholdes frivillige og rådgivende folkeafsteminger. Selv om de ikke er retligt bindende, vil de i praksis være politisk bindende. En sådan afstemning fandt sted om EF-pakken i 1986.

Lokale folkeafstemninger, der er bindende for kommunalbestyrelsen, kan nu vedtages af et flertal af kommunalbestyrelsen. Der har dog endnu ikke været afholdt sådanne lokale folkeafstemninger (pr. juni 2022).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig