Grønholt Kirke

Kirken består af et romansk kor og skib, opført i rå kampesten med detaljer af granitkvadre, kridt- og munkesten, samt et senmiddelalderligt våbenhus og tårn.

I koret og skibet er der bevaret flere oprindelige detaljer, herunder korets østvindue, der blev tilmuret i 1935, og to vinduer i skibets nordmur. Der er også spor efter et nordvindue i koret. Den oprindelige norddør er stort set forsvundet, mens den oprindelige syddør står stort set uændret med et granittympanon (en halvrund eller trekantet, udhugget sten) over sig.

Kirkens tårn vest for skibet kan ud fra sin gavl dateres til kort før eller omkring år 1500. Tårnet er opført af teglsten, som forneden er suppleret med mørke, hårdtbrændte sten, der er lagt i et rudemønster på nordsiden. De to øvre stokværk (etager) i tårnet er tilgængelige via et trappehus på tårnets sydside, som blev bygget samtidigt med tårnet. Øverst er der saddeltag med gavle i øst og vest, som viser slægtskab med korgavlen i Asminderød Kirke. De har hver syv kamtakker og er udsmykket med syv høje blændinger, altså en slags dekorative murnicher.

Våbenhuset foran skibets syddør er senmiddelalderligt og opført af munkesten. Ligesom tårnet har den en gavl med kamtakker og blændinger. Indvendigt ses der mod øst en oprindelig muret bænk.

Kirkens tagværker er alle af egetræ og stammer fra middelalderen. De er dog suppleret med nyere dele af fyr i 1764 og 1845.

Indvendigt præges kirken af de hvælvede lofter i alle rum, bortset fra våbenhuset, og de hvidkalkede vægge. Kirken var oprindeligt opført med flade trælofter, men fik siden hvælvede lofter. Koret er efter alt at dømme ældst, mens de lave hvælv i skibet først er indsat efter tårnet og våbenhuset blev opført.

I kirkerummet er der i dag ingen synlige kalkmalerier. Før kirken fik hvælvede lofter, var der dog kalkmalerier i kirken, hvis øverste dele stadig er synlige på loftet over hvælvene. På muren mellem koret og skibet ses der således endnu forskellig planteornamentik, apostle i buer og Kristus i mandorla (en oval strålekrans), mens der på skibets nordvæg er svage spor efter dekorationer og uidentificerbare menneskeskikkelser. De menes at være malet af det såkaldte Fodbyværksted omkring 1250 og betegnes som meget bevaringsværdige.

Kirkeinteriøret præges af restaureringen 1965-1966, der bl.a. bragte det sekssøjlede, romanske alterbord tilbage til dets oprindelige skikkelse, samlede de bevarede dele af den samtidige døbefont, og supplerede den med en ny kumme. Samme år fik kirken nyt orgel, og alle stolestader, både de barokke i skibet og de to gamle præste- og degnestole i koret (1569), fik ensartet staffering.

Alterbordet er romansk og fra omkring år 1200, samtidigt med selve kirken. Det er et usædvanligt veludført stykke håndværk, som består af en bordplade af gotlandsk kalksten sat på seks søjler af kalksten. I bordpladen er der en såkaldt helgengrav hvor der tidligere har været relikvier i, efter sigende bl.a. et stykke af Kristi kors. Disse relikvier blev sidst omtalt i 1700-tallet. Bordet i sin nuværende form er en rekonstruktion fra 1965 af sin oprindelige skikkelse, efter det i 1843 var kollapset og lavet helt om.

Døbefonten består i dag af en firkløverformet fod, som nok er samtidig med alterbordet, samt en ny kumme af gotlandsk kalksten fra 1965, hvor den blev samlet igen efter at have været slået itu siden 1741.

I korets vesthjørner er der bevaret en præstestol og en degnestol fra 1569, som er næsten ens. Deres gavle er udsmykket med blomster- og bladornamentik.

Prædikestolen fra 1574 er i højrenæssancestil og er opbygget af fire fag med en senere dør. De fire fag er udsmykket med relieffer af evangelisterne, som er opdelt af søjler. Den senere dør er i barokstil.

Kirkens stolestader, altså bænkene, er fra omkring 1670. De blev i 1965 ændret, så de fik mere skrå ryglæn.

Kirkens alterprydelse er et krucifiks fra 1931, som erstattede et maleri fra 1843, der i dag er ophængt i tårnrummet.

Af gravminder i kirken kan nævnes et epitafium, altså en mindetavle, fra omkring 1788, samt dele af en gravsten fra første halvdel af 1300-tallet, som opbevares på våbenhusets loft. Før restaureringen i 1965-1966 var der flere slidte gravsten i kirkens gulve, men i dag er der kun en enkelt bevaret under korbuen.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sognets hjemmeside