Gislinge Kirke

Kirkegården er udvidet mod syd og vest, og de ældste dele mod nord og øst har mure i marksten, mens delene fra 1800- og 1900-tallet er af små mursten. Et nygotisk ligkapel mod nordøst er formentlig opført i 1900-tallets første årtier. Hovedindgangen med køreport er fra øst.

Kirken består af et romansk kor og skib, opført i munkesten. I middelalderens seneste årtier er tilføjet et tårn og et stort våbenhus, som afløste et mindre på samme sted. Kirken har på alle taggavle gotiske dekorationer med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher. Den står i dag hvidkalket.

Formentlig er det korte kor med dets påfaldende spinkle mure yngre end skibet. I skibet har oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er udvidet, mens norddøren er muret til. Ingen oprindelige vinduer benyttes længere, men omridset af tre tilmurede lysåbninger anes dog både ude og inde.

Tårnet er fra 1500-tallets første årtier. Taggavlens karakteristiske højblændinger er komponeret efter et skema, der er velkendt fra Vestsjælland i 1500-tallets første årtier.

Våbenhuset stammer fra middelalderens allerseneste periode og er muligvis fra tiden henimod 1550.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft. Det blev opført i kor og skib i løbet af 1400-tallets anden halvdel. Tilsyneladende er korhvælvet ældst.

Den lave, spidse korbue harmonerer godt med det oprindelige rums ringe højde, inden rummet blev forhøjet og fik hvælv.

Selve tårnrummet dækkes af et samtidigt hvælv, og mellem skibet og tårnrummet er en spidsbuet arkade.

Både koret og skibet har oprindelige tagværker.

I sommeren 1898 fandt man kalkmalerier på skibets tre hvælv. De er fra omkring år 1500 og afbilder Jesu lidelseshistorie. Kalkmalerierne er udført af den såkaldte Gislingemaler.

Middelalderen er vel repræsenteret i denne kirkes inventar.

Døbefonten er romansk er fra 1175-1225. Foden af rødlig granit og kummen af en mere grå granit hører næppe oprindelig sammen. Den er af den såkaldte Kalundborgtype.

Korbuekrucifikset fra omkring år 1250 bliver i dag brugt som alterprydelse.

Alterbordets forside og bordplade er fra omkring år 1575. Forsidens felter afbilder Frelseren flankeret af de to hyppigt fremstillede dyder: Tro, med kors og kalk, og Håb, gengivet i bedestilling.

Altertavlen er fra omkring år 1600. Den arkitektoniske opbygning er almindelig for denne periode. I midten er et guldbronzeret krucifiks fra 1800-tallet slutning. Altertavlen har siden 1949 stået i ligkapellet.

Prædikestolen er fra omkring år 1600. Opbygningen er den karakteristiske for renæssancen med fire fag med arkitektoniske og rent dekorative elementer.

Indgangsdøren til våbenhuset er fra 1700-tallet. Den er flammeret og har en muligvis samtidig lås.

To kårder fra 1700-tallets første fjerdedel hænger på skibets sydvæg.

Kirkens bænke er fra 1800-tallets begyndelse. De er delvist fornyet i 1938.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Gislinge Kirker på sogn.dk